Luk

Dolberg sparet: Nice takker Hjulmand

| International | 1 kommentar

Infoboks

Metz - Nice
Ligue 1 (23/01)
Oddset 4,10 3,65 1,85
bet365 4,50 3,60 1,80

Kasper Dolberg er tilbage for Nice, som takker landstræner Kasper Hjulmand for at spare ham i de kommende landskampe.

VM-billetten er sikret for det danske landshold, og derfor var Kasper Hjulmand lydhør, da Nice henvendte sig med et ønske til landstræneren.

De bad Hjulmand udelade Kasper Dolberg fra kampene mod Færøerne og Skotland, selvom Dolberg nu er klar til comeback, når Nice søndag tørner sammen med Angers.

- I en lang periode har Kasper ikke trænet normalt. Han har kun deltaget i 50 procent af træningerne siden sommerferien, og det er meget lidt. Han er ved at være lidt undertrænet af forskellige årsager, siger Nice-træner Christophe Galtier til klubbens hjemmeside.

- Derfor gik vi i dialog med Kasper Hjulmand, og jeg vil gerne takke ham for at han har set bort fra Kasper Dolberg til de næste kampe, så Kasper kan få trænet med sine holdkammerater i Nice. Det var både Kaspers og klubbens ønske, at det skulle være sådan, og det er blevet imødekommet, fordi Danmark allerede er kvalificeret.

Dolberg har ikke været i truppen i Nices to seneste kampe.


Af Casper Baunsgaard
Søndag 16. januar