Luk

Dommerchef forventer VAR-kommercialisering

| 3F Superliga | 12 kommentarer

Infoboks

I Serie A undersøger man muligheden for en kommerciel partner til VAR, og det forventer formand for DBU’s Dommerudvalg, Michael Johansen, også i Danmark.

VAR har efterhånden gjort sit indtog i de fleste turneringer verden over. Fra starten af denne sæson blev systemet også taget i brug i den danske 3F Superliga. 

Dermed har danske fodboldfans kunne vænne sig til, at de i ny og næ har måttet se dommeren løbe ud for at tjekke en kendelse igen eller modtage beskeder fra dommerne i VAR-rummet. 

Det har man også i Serie A, hvor det for nylig lød, at man ville se efter en kommerciel partner til VAR og mållinjeteknologi. 

Det forventer Michael Johansen, der er formand for DBU’s Dommerudvalg og VAR-instruktør, også at se i Danmark.

- Jeg er helt overbevist om, at man kommercielt vil anvende den ventetid, der er, når VAR kommer ind, på et eller andet plan. Det er ikke noget, som vi er med i beslutningen om. 

- Jeg kan ikke se noget problem i, at man bruger 'død' tid, som er dårlig tid som udgangspunkt, på noget andet end at filme en dommer op i hovedet. Jeg kan godt se nogle andre udfordringer, men det er ikke noget, der ud fra en dommermæssig betragtning vil påvirke afviklingen, fortæller Michael Johansen.

Fodboldfans skal dog ikke frygte, at de skal vente længere tid på en VAR-beslutning, fordi der skal gøres plads til reklame. 

- Vi bliver ikke påvirket, hvis der kommer en kommerciel partner indover. Vi er stadig ubetinget neutrale. Vi afvikler kampene ud fra fodboldloven fuldstændigt uafhængigt af klubber eller andre interessenter. Problemet er, at man har noget død tid, som man gerne vil udnytte på et eller andet plan. 

I sidste ende skal det naturligvis også understreges, at beslutningen ikke er Michael Johansens.

- Det er Divisionsforeningen, der sidder og arbejder med de ting. Hvis de har et ønske om at lave noget kommercielt, der tilgodeser deres kunder, som er seerne og fans, så gør man det. Det kommer ikke til at påvirke, hvordan vi tager beslutninger eller afvikler VAR. 

- Vi tilgodeser ikke noget kommercielt ved eksempelvis at lade det tage længere tid, så der kommer nogle reklamekroner ind. Tværtimod agter vi at gennemføre så hurtigt som muligt, uden vi taber noget på det.

Al VAR-tid lægges til 

Sidder man som fodboldfan og føler, at den tid, der bruges på VAR, ikke lægges til i den anden ende, så forsikrer Michael Johansen om, at det ikke er tilfældet. 

- Al den tid, hvor vi standser og venter på VAR, bliver meldt ind til dommeren, og så bliver minutterne lagt til. Det bliver det for hver enkelt episode, så det bliver akkumuleret og meldt ind. Så ja, VAR-tiden bliver meldt ind. 

Ifølge DBU's egen opgørelse har VAR i gennemsnit taget 98 sekunder pr. kamp i efterårssæsonen. 

Det er dog ikke ensbetydende med, at der så er lagt 98 sekunder ekstra til kampene.

- Hvorvidt det så har reduceret noget andet, og hvad den effektive tillægstid er, det ved vi ikke. Vi har ikke tal på, om noget andet så er gået stærkere. Vi ved historisk set, at der er nogle andre ting, der bliver reduceret, fordi vi ser ikke så mange standsninger på andre områder, som man ellers har set. 

- Så det er ikke fordi, det er netto 98 sekunder. Der er en rabat et andet sted. Adfærden hos spillerne er en smule anderledes, forklarer Michael Johansen. 

I gennemsnit blev en Superligakamp standset 1,8 gange i efterårssæsonen. 


Af Andreas Roesen

12 kommentarer

Lazaronen 15:03          
The end is nigh!
Vejleref 15:09          
Det vil være et skråplan, som alene vil tilgodese de kommercielle kanaler.
Jeg frygter, at vi er på vej til amerikanske tilstande, hvor der bliver deciderede reklamepauser i fodboldkampe. Vi har rigeligt af utålelige reklamer i og omkring kampene på de kommercielle kanaler.
dondyhrs 15:12          
Det her er GRUNDEN til VAR, all about the money.
TheUnitedWay 15:15          
Jep det er som forventet. Man må snart overveje om man vil betale til det.
Kim W 15:30          
Drop nu det lort!
Der er jo mere ballade over VAR end der var over fejlkendelser fra dommerne før VAR.

Det er så latterligt at det bruges ved hver scoring. Det skal kun bruges hvis en klub smider deres VAR kort/flag ligesom en timeout i håndbold eller flag i NFL. Man har så 1 MAX 2 flag i hver kamp og man SKAL kalde den forseelse man ser, så man ikke bare kan smide det og håbe på at de finder en eller anden minimal forseelse.

Jeg forstår ikke de menensker der sidder og beslutter reglerne for International eller Dansk fodbold for den sag skyld. De kan aldrig selv have været passionerede fodboldfans. Det er satme så kønsløst det hele. Alt skal strømlines og ensrettes. Alt skal være pænt og pisse kedeligt.

Hvorfor helvede skal man snart tage på stadion. Det næste bliver vel at forældrene klager over at deres børn får tinitus over trommen på stemningstribunen og at der derfor nu ikke synges og kun klappes med luffer på. Da øl er et rusmiddel og i øvrigt ikke er sundt i større mængder, så vil der fremover kun blive serveret kildevand og grøn te på stadions. Det sikrer også at børn og unge vokser op og får et sundt forhold til indtag af væsker.

Jeg går i seng.
Fission Chips 16:03          
Så er jeg færdig med Superligabold, hvor meget jeg end elsker mit hold.
undiable 16:05          
Naturligvis. Så tror jeg jeg siger stop
Tirsdag 9. marts
Mandag 8. marts
Koke efter Real Madrid: Vi var klart bedre
08:02
Kusk efter sejr: Vi har været lidt småpresset
08:01
Vægt-tråden
08:01
Niels F. om Vigen-udløb: Glad for at have ham
08:00
Skandalekamp: UEFA suspenderer dommer
07:59
Braithwaite: Barca bliver fremstillet forkert
07:59
FCK appellerer Zanka-gult: Er ude mod FCM
07:56
Hamsik får 17 kampe i IFK: Ikke kortsigtet
07:53
Gasperini: Tabte på grund af Eriksens hjørne
07:52
Vægt-tråden
07:51
Gasperini: Tabte på grund af Eriksens hjørne
07:51
Hamsik: Lægger min krop og sjæl i IFK
07:48
Kusk efter sejr: Vi har været lidt småpresset
07:48
AC's Chelsea nedlagde Everton i top fire-dyst
07:46
Officielt: Hamsik får kort kontrakt i Göteborg
07:46
Gasperini: Tabte på grund af Eriksens hjørne
07:44
AC´s Chelsea nedlagde Everton i top fire-dyst
07:42
Leipzig-back før CL: Presset er på Liverpool
07:41
Leipzig-back før CL: Presset er på Liverpool
07:33
FCK appellerer Zanka-gult: Er ude mod FCM
07:33
Riddersholm fik rødt kort: Jeg har undskyldt
07:31
FCK appellerer Zanka-gult: Er ude mod FCM
07:24
FCK appellerer Zanka-gult: Er ude mod FCM
07:22
Gasperini: Tabte på grund af Eriksens hjørne
07:20
Niels F. om Vigen-udløb: Glad for at have ham
07:14