Luk

Don Ø om Ståle-fyring: Mangel på respekt, FCK

| 3F Superliga | 19 kommentarer

Infoboks

AaB - FC København
Superligaen Grundspil (03/02)
Bet25 3,15 3,60 2,20
Oddset 2,90 3,40 2,30

FC København udviser mangel på respekt for Ståle Solbakken, da klubben fyrede ham via telefon, mener tidligere direktør og formand i klubben, Flemming Østergaard.

Ståle Solbakken åbnede i søndagens udgave af Onside op for sin udgave af forløbet omkring fyringen i FC København, og det har affødt reaktioner flere steder.

Flemming Østergaard, der var direktør og bestyrelsesformand i FCK fra 1997 til 2010 og ansatte Solbakken i 2006, gik mandag til tasterne på sin Facebook-profil.

Her skriver han, at FCK udviser mangel på respekt for Ståle Solbakken, da de besluttede at fyre ham over telefon.

- Interviewet med Ståle i tv har gjort et stort indtryk på alle - og jeg har fået hundredvis af mails, sms'er og telefoniske samtaler, hvor folk, fans og erhvervsfolk ønsker at høre mine synspunkter og meninger om interviewet, skriver Flemming Østergaard på Facebook.

- Jeg ønsker IKKE at indgå i en længere debat i medierne, herunder de sociale medier, men skal kort sige, at jeg er enig med Ståle i hans synspunkter om manglende respekt om en person, der som Ståle har betydet så meget for FCK. Man bør ikke blive fyret under en telefonisk samtale.

Flemming Østergaard håber nu, at bestyrelsen får fodboldfaglige kompetencer ind, for de er der ikke i øjeblikket, mener han.

- Jeg forstår Ståle, men lad os komme videre. Jeg håber, at bestyrelsen hurtigst muligt får udvidet eller ændret bestyrelsen med personer med fodboldfaglige kompetencer, for faktum er, at den findes ikke i den nuværende bestyrelse, skriver Flemming Østergaard.

Hele interviewet med Ståle Solbakken kan ses her.

Abonnement til F.C. Københavns hjemmekampe - Fast adgang fra 79 kr./md.* (*6 md. binding / min. 474 kr.)


Af Sara Margren

19 kommentarer

Pindsvin 16:55          
Uanset hvordan han blev fyret , han skulle fyres .
mjm 17:22          
Ståle er en tudefjæs
Acheron 3 17:27          
En ting er at det ikke klæder nordmanden at lufte sine frustrationer offentligt, men der må ligge tungtvejende årsager til det, ellers ville en skikkelse som ham, der har haft så stor betydning, ikke gå i gang med at brænde samtlige broer til klubben. Alene det at blive fyret over telefonen er sgu mangel på klasse. Men ja, han udstiller også sig selv på denne måde.
Jake4 17:27          
FCKs ledelse er ganske enkelt amatøragtig!
haraltidret 17:34          
Ståle har jo ret i sin kritik af FCK´s ledelse. Og at fyre en mand der har givet klubben så meget over telefonen, skriger jo til himlen i mangel på format af FCK´s ledelse.
irtysh 17:54          
Don Ø:
- Ledelsen var meget bedre i hans tid.
jeppe!rfc 18:00          
Folk skal tage sig sammen med og kalde ham et tudefjæs.. Det er da en forkastelig afsked. Jeg kunne forstå det, hvis han havde været der en sæson og ikke leveret, men det er bare slet ikke tilfældet. Ståle har fået FCK op på et langt højere niveau, end da han startede. Han har i mine øjne berettiget sig til en statue.

Det her har ikke noget og gøre med, at FCK ikke præsterede til sidst. Jeg syntes også det var på tide med en forandring, det ville Ståle garanteret også kunne forstå. Det er hele måden de har gjort det her på. De har løgnagtigt lagt ord i hans mund i pressen og de har fyret ham over en telefon samtale. Det er fuldstændig grotesk..
Torsdag 21. januar
Onsdag 20. januar