Luk

Luk

Donnarumma mod Navas: Det er ubehageligt

| Ligue 1 | 1 kommentar

Infoboks

Keylor Navas indrømmer, at det er ubehageligt på et personligt plan, at kampen om pladsen i PSG-målet er så hård, selvom det er godt at have Gianluigi Donnarumma som konkurrent.

Det er titanernes kamp i Paris, hvor Keylor Navas og Gianluigi Donnarumma kæmper om den ene plads mellem stænger hos PSG.

Her har Navas været førstevalget i den hjemlige liga, hvor det er blevet til 13 kampe, og han var da også med senest i 4-0-sejren over Reims.

Den costaricanske målmand indrømmer dog efter opgøret, at det har taget hårdt på de to keepere, da der bliver roteret mellem de to, selvom det altid er godt med konkurrence.

- Det har været en sæson med stor konkurrence for os. På den ene side er det altid godt at have konkurrence, men jeg synes, at det på et personligt plan har været ubehageligt at være i denne situation.

- Vi kan begge lide at spille, og vi vil gerne hjælpe holdet. Vi skal forsøge at få den position hver dag, arbejde og gøre træneren opmærksom på, at vi kan spille mere, udtaler Keylor Navas ifølge Sportbild.

Gianluigi Donnarumma har tidligere været ude og udtale noget lignende, da han også har haft det hårdt over målmandssituationen i PSG.

Læs mere her.

 


Af Raymund Nelausen

1 kommentar

mko 13:32          
Forståeligt. Men Donna har vel vidst det da han skiftede?
Fredag 27. maj