Luk

Dortmund: Arbejder på at hæve Isak-klausul

| International | 17 kommentarer

Infoboks

Dortmund - Eintracht Frankfurt
Bundesliga (14/08)
bet365 1,40 5,50 6,00

Dortmunds sportschef Michael Zorc bekræfter, at klubben arbejder sammen Alexander Isaks nuværende klub Real Sociedad om at hæve tyskernes frikøbsklausul på svenskeren.

I de seneste sæsoner har Alexander Isak tørnet ud fra Real Sociedad, hvor han kom til fra Dortmund i 2019.

Da tyskerne solgte Isak til den baskiske klub, fik de samtidig en tilbagekøbsklausul med, som betyder, at de kan købe svenskeren fri for omkring 300 millioner kroner.

En klausul, som klubberne nu arbejder sammen om at hæve for at skræmme andre bejlere væk. Det bekræfter Dortmunds sportschef Michael Zorc.

- Begge klubber arbejder sammen om at finde en løsning, forklarer Zorc til Sport1, mens han samtidig melder om positive forhandlinger.

- Alle parterne har samtidig god tro på, at hele kommer til at løse sig.

Isak har imponeret ved EM hidtil, hvilket har skabt mange rygter om angriberens fremtid. Han har kontrakt med Sociedad til 2024. 

 


Af Theis Fischer Brandt

17 kommentarer

forzabayern 22:32          
Jeg forstår ikke hvad Dortmunds interesse er i det her, og hvad det skulle have at gøre med andre interesserede klubber, hvis det kun er Dortmund som har en tilbagekøbsklausul?
Lifetec 22:33          
Øhh, vil Dortmund arbejde på at hæve den klausul de har på at købe Isak tilbage. Jeg forstår ærlig talt ikke, hvilken interesse de skulle have i det? For at skræmme andre klubber væk står der... Men hvis frikøbsklausulen kun gælder for Dortmund er der vel ingen problemer i forhold til andre klubber?
Eeeee 22:34          
Er det så et farvel til Håland
Sebalist 22:34          
Nej, det giver da ingen mening. Så køb ham for 3, behold ham, eller sælg ham direkte videre for 5 - med mindre det alene handler om, at de vil holde ham på så højt niveau de kan, det næste år, til Haaland skal videre.. Men så kan de da bare leje ham ud. Jeg har svært ved at lure logikken.
Jirya 22:40          
Real Sociedad vil kompensere Dortmund for at ophæve klausulen. Ville nok være værd at nævne i artiklen.
Vincent Gigante 22:54          
Havde hjulpet artiklen, hvis bold havde brugt ordet ´ophæve´ frem for ´hæve´.

Men måske tilbagekøbsklausulen kræver, at Dortmund også lige skal blive enige med Isak om en tilbagevenden?

Dortmund må have en fornemmelse af, at det ikke ligger i kortene, at Isak vil retur - hvorfor de tager sig betalt for at stryge deres tilbagekøbsklausul.
Nemt 23:39          
Jeg mener Real Madrid et par gange har benyttet sig af en klausul, for så direkte at sælge spilleren igen. Altså lad os sige alle klubber jagter ham, dortmund køber for 300 og sælger til PSG for 500
Søndag 25. juli