Luk

Dortmund haler ind på Bayern med sen sejr

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Dortmund - Stuttgart 2-1
Bundesliga
56' 1-0 Donyell Malen
63' 1-1 Roberto Massimo
85' 2-1 Marco Reus

Dortmund er nu blot et enkelt point efter Bayern München på førstepladsen, da de formåede at slå Stuttgart med 2-1. Det holdt dog hårdt, hvor Marco Reus endte med at blive helten.

Dortmund fik en gave fredag aften, da Augsburg slog Bayern München. Marco Roses tropper kunne derfor reducere Bayerns forspring i rækken til et enkelt point, men det krævede dog en Dortmund-sejr.

De tog hjemme på Signal Iduna Park imod Stuttgart, som ikke havde taget den danske klaphat på, da både Nikolas Nartey og Wahid Faghir indledte opgøret på bænken.

I starten af kampen var det Dortmund, som var det bedste mandskab, og de var da også tæt på at bringe sig i front.

Efter 14 minutter fik Donyell Malen nemlig muligheden for at komme på måltavlen for første gang i Bundesligaen, da han blev spillet fri i feltet, men hollænderen fik dog ikke headet bolden i mål.

Det var Dortmund, som havde de største muligheder, men kort tid før pausen var det faktisk gæsterne, som var ved at gå til pause med en føring.

Her var det Tanguy Coulibaly, som kom frem til en kæmpe mulighed i feltet. Her bankede Stuttgart-spilleren bolden mod mål, men Dortmunds Gregor Kobel var dog klar inde på stregen.

Marco Reus blev helten til sidst

Efter pausen fik hjemmeholdets fans på Signal Iduna Park endelig noget at juble over, da Malen viste klassen foran mål.

Her satte han selv et angreb i gang, hvor Dortmund efterfølgende splittede Stuttgarts defensiv ad, og så modtog Malen bolden igen lige uden for feltet.

Malen tog her chancen fra distancen, hvor bolden dog blev afrettet på vej mod mål, og det snød Florian Müller inde på stregen, så bolden fløj i mål til 1-0.

Glæden blev dog ganske kort for Dortmund, da gæsterne formåede at svare hurtigt igen, og efter 63 minutter kunne Roberto Massimo sende udligningen ind i netmaskerne.

Her straffede Stuttgart en opspilsfejl, hvor bolden så endte hos Massimo efterfølgende. Her lavede han en flot finte, inden han sikkert sparkede bolden i mål.

Det lignede derfor længe, at de to mandskaber ville dele i porten, men seks minutter før tid satte Dortmund gang i kontra-maskinen.

Her satte Dortmund fart på mod Stuttgart-målet, hvor Marco Reus drev bolden frem ad banen og sendte den videre til Thorgan Hazard, der dog ikke havde held med sit skud. 

Riposten endte dog hos Reus, som dermed kunne bringe Dortmund foran med 2-1.

Det endte også med at blive kampens sidste scoring, og så kunne Dortmund forlade Signal Iduna Park med en vigtig sejr på 2-1 i bagagen. De er nu blot et enkelt point efter Bayern München på førstepladsen.

Nartey var den eneste dansker, som kom i aktion i løbet af opgøret, da det blev til 22 minutter på banen.


Af Raymund Nelausen
Søndag 16. januar