Luk

Dortmund snublede mod Augsburg

| Bundesliga | 8 kommentarer

Infoboks

Augsburg - Dortmund 2-0
Bundesliga
40' 1-0 Felix Uduokhai
54' 2-0 Daniel Caligiuri

Dortmund fik aldrig rigtigt gang i spillet, da de lørdag måtte se sig slået af Augsburg med 2-0 på udebane i Bundesligaen. 

Både Augsburg og Dortmund var kommet godt fra start i Bundesligaen, da denne startede op sidste weekend.

Her havde Augsburg slået Union Berlin med 3-1 på udebane, mens Dortmund slog Gladbach med 3-0 på hjemmebane. 

Lørdag eftermiddag tørnede de to mandskaber sammen i Augsburg. 

Her var både Mads Valentin Pedersen og Thomas Delaney henvist til bænken fra kampens start. 

Fra bænken af kunne de se Dortmund komme til kampens første store chance, da Axel Witsel flugtede bolden mod mål fra kanten af feltet, men Rafal Gikiewicz reddede flot i Augsburg-målet. 

I stedet blev det Augsburg, der bragte sig foran kort før pausen. 

Daniel Caligiuri sendte et indadskruet frispark mod mål, som Felix Uduokhai kom højest på og dirigerede i nettet til pausestillingen 1-0. 

Anden halvleg var ikke meget mere end ni minutter gammel, da Caligiuri selv kom i målscorerens rolle.  

Den 32-årige midtbanespiller blev spillet i dybden, og alene med Roman Burki svigtede han ikke, da han gjorde det til 2-0. 

Små 25 minutter før tid kunne det også være blevet 3-0, da Carlos Gruezo sendte et langskud snert over Dortmund-målet. 

Mod kampens afslutning fik Dortmund etableret et pres mod Augsburg. Haaland kom til en stor chance kort før tid, men han måtte se sin afslutning reddet af hjemmeholdets keeper. 

Endnu større chance kom Mats Hummels til i kampens tillægstid, men fra en helt fri position headede den rutinerede stopper forbi mål. 

Dermed kunne Augsburg trække sig sejrrigt ud af opgøret, hvor der ikke blev spilletid til hverken Thomas Delaney eller Mads Pedersen.


Af Andreas Roesen

8 kommentarer

TheBeetle 17:28          
Så blev mesterskabet allerede afgjort i anden runde i denne sæson :)
Hjaelmen 17:31          
Fyr nu bare Favre!
Pelota 17:50          
Er der nogen, med mere indgående kendskab til hvad der sker i Dortmund, der kan fortælle mig hvor bekymret man skal være for Delaney?
Det ser ud som om at han har tabt pladsen til en nyankommen teenager og han blev ikke skiftet ind selvom hele midtbanen blev skiftet i dag..
Det ville ærgre mig hvis han går helt i stå, da jeg synes han er en fed spiller på et fedt hold.
Forstaardu 17:50          
Mesterskabet var allerede afgjort inden sæsonen gik igang. ;)

Vildt at man ikke forstærker sig i defensiven, Can og Hummels er alt for langsomme til at stå med så høj en linje.
09043428 18:15          
Hvorfor er det at Dortmund skal stille op med to 17 årige på holdet?
Har de virkelig ikke nogen voksne der er bedre?

At Bundesligaens 2´er gør dette udstiller jo ligaen som en udviklingsliga. Jeg synes det er pinligt at se på når man så samtidig taber kampen.
Bender 18:23          
Meget enig. Der mangler fysik og modenhed på alt for mange af topholdene.
Malresi 19:53          
At Bundesligaens 2´er gør dette udstiller jo ligaen som en udviklingsliga. Jeg synes det er pinligt at se på når man så samtidig taber kampen.
Nok lidt voldsomt at klandre BL for at være en udviklingsliga når to af holdene var i CL-semifinalerne. At to af ligaens bedste spillere (Werner og Havertz) så skifter til PL for gigantiske beløb er jo blot en anerkendelse af kvaliteten i BL. Store transfers kan jo ske fra alle ligaer.
Egentlig er de mange unge spillere vel et udtryk for en enorm talentmasse og et mod hos trænerne. Dog vil jeg medgive at Favre gambler ret meget med mængden af spilletid og ansvar han giver de unge spillere. Der sidder jo profiler på bænken med markant flere år på bagen.

Delaney synes i BVB at være reserve for Witsel... og formentlig også bagerst i picking order når/hvis systemet ændres.
Torsdag 26. november
Onsdag 25. november
Villas-Boas: Alle bør pensionere nummer 10
10:49
Coronavirus - snart ovre?
10:49
F.C. Internazionale - Får Conte panettone i år?
10:47
Priske: En af de kampe hvor vi var længst fra
10:46
Conte: Vi så forskellen på Inter og Real Madrid
10:41
Hvidovre forlænger med midtbanemotor
10:41
F.C. Internazionale - Får Conte panettone i år?
10:38
F.C. Internazionale - Får Conte panettone i år?
10:37
Henderson fortryder Suarez-støtte i 2011
10:36
FCM-anfører: Skulle ikke have tacklet ham
10:32
Rødt kort til Vidal hjalp Real Madrid til sejr
10:31
Villas-Boas: Alle bør pensionere nummer 10
10:31
Ajax-back: Følte os aldrig truet af Midtjylland
10:28
F.C. Internazionale - Får Conte panettone i år?
10:28
Tråden til ære for Mor Mette
10:27
Villas-Boas: Alle bør pensionere nummer 10
10:27
FC Midtjylland blev nedlagt af flotte Ajax-mål
10:27
ACF Fiorentina
10:26
F.C. Internazionale - Får Conte panettone i år?
10:24
SERIE A
10:20
FCM-anfører: Skulle ikke have tacklet ham
10:20
Villas-Boas: Alle bør pensionere nummer 10
10:18
Lucas: Mourinho kan gøre os til PL-mestre
10:18
Priske: En af de kampe hvor vi var længst fra
10:18
Midtbaneprofil er årets spiller i Viborg
10:18