Luk

Doumbia skifter til sin 14. klub i karrieren

| Super League | 0 kommentarer
Doumbia skifter til sin 14. klub i karrieren
Foto: Getty Images

31-årige Seydou Doumbia skifter til FC Sion i den bedste schweiziske liga, efter han fik ophævet sin aftale med Girona tidligere på sommeren. Det er spillerens 14. klub i karrieren.

Seydou Doumbia har fundet sig en ny klub, efter han tidligere på måneden fik sin aftale med Segunda Division-klubben Girona ophævet.

Nu går turen tilbage til Schweiz, hvor FC Sion venter for den 31-årige ivorianer, der tidligere har repræsenteret FC Basel og Young Boys i den schweiziske liga.

I den seneste sæson scorede Doumbia tre mål i 22 kampe for Girona, der rykkede ud af La Liga.

FC Sion bliver den 14. klub, som Doumbia repræsenterer i sin karriere.


Af Jonas Dalgård

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 22. oktober
Mandag 21. oktober