Luk

Drama da Everton slog West Bromwich 5-2

| Premier League | 8 kommentarer

To røde kort og syv mål var resultatet af en kamp, der blandt andet involverede et rødt kort til West Bromwichs cheftræner Slaven Bilic, der på tribunerne måtte se sit mandskab tabe med 5-2.

Everton tog lørdag imod oprykkerne fra West Bromwich i anden runde af Premier League.

Everton skulle forsøge at bygge videre på deres 1-0-sejr uder over Tottenham, mens West Bromwich skulle rejse sig fra deres 3-0-nederlag mod Leicester.

Det var gæsterne, der kom bedst fra start, da Grady Diangana løb godt og vel 70 meter fra egen banehalvdel af og ned foran Evertons felt, hvorfra han med venstre ben hamrede bolden i mål i det fjerneste hjørne. 1-0 til gæsterne.

Efter 31 minutter bragte Evertons Dominic Calvert-Lewin regnskabet i balance, da han foran stregen kunne prikke bolden i målet efter et klumpspil. 1-1.

Da første halvleg gik ind i den forlængede spilletid, fik James Rodriguez bolden på kanten af feltet, hvor han fik plads til at lægge bolden til rette og sparke den i kassen helt ude ved stolpen. 2-1.

Endnu værre blev det for gæsterne, inden holdene gik til pause. Kieran Gibbs skubbede sin direkte modstander omkuld og fik straks vist det røde kort af dommer Mike Dean. Tilfreds var West Bromwichs cheftræner Slaven Bilic ikke, og efter et skænderi med Mike Dean fik også han ordre på at forlade banen med et rødt kort.

Mere blev det ikke til i første halvleg, men det skulle det så sandelig blive til i anden halvleg.

Blot to minutter inde i anden halvleg bragte Matheus Pereira gæsterne tilbage i opgøret, da han bragede et frispark direkte i mål. 2-2.

3-2 til Everton skulle det blive fem minutter efter, da Michael Keane på returnolden foran stregen sparkede bolden i mål.

Efter 62 minutter var det igen Dominic Calvert-Lewins tur. På assisten fra Richarlison, der spillede bolden på tværs af feltet, prikkede englænderen let bolden i mål til 4-2.

Hattricket fuldendte han fire minutter senere, da James Rodriguez på hjørnesparket sendte bolden i panden på angriberen, der scorede til slutstillingen 5-2.


Af Lasse Rene

8 kommentarer

The Apprentice 15:31          
Stærk kamp af Everton, og særligt C.L, Richarlison og James! Var der nogen der forstod, hvad der skete i forbindelse med Bilics udvisning?
haraltidret 15:46          
Jeg kan ikke huske hvornår Everton sidste er startet sæsonen med to sejre, de plejer at være notorisk dårlige fra starten af sæsonen. Men Everton virker til at være langt bedre end sidste sæson, ikke mindst takket være en ny midtbane. Og kan Calwert Lewin blive ved med at score mange mål, så kan Everton gå en rigtig god sæson i møde.
09043428 15:54          
Det er en rigtig spændende offensiv de har fået stablet på benene. Meget positivt for dem at nyindkøbene går ud og leverer fra dag 1.
mmahen1962@hotmail.com 16:11          
Der her everton hold er det bedste i mange år. Den midtbane ska nok skaffe en masse point. Top 6 er overhovedet ikk urealistisk
pfk 16:14          
Nej - de var stoppet og da de vendte tilbage med 2. halvleg havde han fået rødt....
Augenthaler taler for sig selv 17:11          
Everton bliver spændende at følge, og det ser ud til, at Ancelotti kan være den rigtige til at forløse klubbens potentiale.

Albion ser desværre ud til at fortsætte samme forkrampede spil, som prægede de sidste mange runder i foråret. Det bliver en lang kamp for overlevelse, som nok vil kræve et større mirakel end da Captain Marvel - med Thomas Gaardsøe og Martin Albrechtsen i midterforsvaret - førte klubben til "The Great Escape".
Slettet(212116202110) 18:24          
Mmahen1962

Tror nærmere at de kommer til at spille med om top 4 pladserne. Vanvittigt spændende hold
Lørdag 31. oktober