Luk

Dreyer fik fuld tid i klart nederlag til Rangers

| Premiership | 1 kommentar
Dreyer fik fuld tid i klart nederlag til Rangers
Foto: Getty Images

Anders Dreyer spillede alle 90 minutter, da St. Mirren lørdag blev banket med 4-0 af Rangers FC i den skotske Premiership.

Anders Dreyer har skiftet U23-fodbold i Brighton ud med seniorfodbold i den skotske Premiership-klub St. Mirren, hvor han er gået direkte ind som fast starter.

Den tidligere Esbjerg fB-spiller startede derfor også inde, da St. Mirren lørdag mødte Rangers FC.

Det var en lidt speciel oplevelse for Anders Dreyer, for han har i hele sit liv været stor fan af Liverpool og Steven Gerrard, som nu er manager i Rangers.

Trods Dreyers idolisering af Gerrard, så var der ingen gaver til St. Mirren lørdag eftermiddag. Allerede efter fire minutter fik Rangers straffespark, og det scorede James Tavernier på.

Efter 26 minutter fik Tavernier chancen på et nyt straffespark, men dennge gang misbrugte han. Rangers vadede i straffespark denne lørdag - efter 55 minutter var den gal igen. Denne gang lykkedes Tavernier med at ramme netmaskerne, og så var Rangers på 2-0.

Efter 80 minutter fik Rangers nok en gang straffespark, og denne gang overlod Tavernier bolden til Jermain Defoe, som scorede til 3-0. Få øjeblikke efter den scoring lukkede og slukkede Rangers opgøret. Ryan Kent fik bolden af Defoe, og så scorede han til 4-0.

Det blev også kampens resultat. Anders Dreyer spillede fuld tid og viste i små glimt lidt af det, han står for. Kort inde i anden halvleg sled han sig eksempelvis forbi en modspiller, som fik gult kort, fordi han ikke kunne følge danskeren.

St. Mirren er sidst i Premiership, mens Rangers er på andenpladsen.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

1 kommentar

Lange32 18:16          
Vildt at få 4 straffespark i én kamp.
Lørdag 20. juli
Fredag 19. juli