Luk

Dreyer: Vi kunne have scoret fem mål

| 3F Superliga | 16 kommentarer

Infoboks

Vejle Boldklub - FC Midtjylland 0-2
Superligaen Grundspil
45' 0-1 Erik Sviatchenko
67' 0-2 Alexander Scholz

Anders Dreyer mener, at FC Midtjylland kunne have scoret mange flere mål i lørdagens sejr mod Vejle.

FC Midtjylland vandt 2-0 på udebane mod Vejle i Superligaen lørdag eftermiddag på mål af Alexander Scholz og Erik Sviatchenko.

Ifølge FC Midtjyllands Anders Dreyer kunne sejren dog have været større. Det sagde han til TV3 Sport efter kampen.

- Vi lykkedes med en del, selvom banen ikke var til det pæne fodbold. Vi holdt dem fra chancer, og vi kunne selv score tre, fire, fem mål, så vi spillede en god kamp, siger han.

I anden halvleg fangede VAR et straffespark begået på netop Anders Dreyer, som Alexander Scholz sikkert satte i kassen. Vejle-spillerne var utilfredse med VAR-afgørelsen, men ifølge Dreyer, var den god nok.

- Jeg er 100 på, at det var et straffe. Jeg prikker den i hvert fald selv ud over baglinjen før kontakten, siger han.

FC Midtjylland er med sejren nyt førerhold i 3F Superligaen, hvor de nu har 23 point.


Af Jonas Nielsen
Tirsdag 26. januar
Mandag 25. januar