Luk

Dries Mertens: Håber Napoli aktiverer option

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Venezia - Napoli
Serie A (06/02)
bet365 5,25 4,50 1,53

Den belgiske Napoli-profil Dries Mertens håber, at klubben vil aktivere optionen i hans kontrakt om en etårig forlængelse.

Det kan være slut for Dries Mertens i Napoli efter denne sæson, da kontrakten lige nu står til udløb i sommeren 2022.

Men sådan håber den belgiske profil ikke, at det går. I stedet krydser han fingre for, at Napoli udløser den option, som klubben har i kontrakten, der vil forlænge aftalen med et år.

- Jeg elsker at spille her, det ved alle. Hvis der ikke kommer en aftale, så giver vi hånd, og jeg vil takke Napoli for at have ladet mig spille her i så mange år. Jeg er beæret over at være her.

- Men en dag, skal alt jo ende. Jeg håber, at det er så langt væk som muligt, men vi bliver ved at hente gode spillere, så jeg skal også give dem plads en dag, siger Mertens ifølge Football Italia og tilføjer:

- Forlængelsen ligger hos Napoli. Jeg håber, at de aktiverer optionen, men vi må se, hvad der sker.

34-årige Mertens har været Napoli-spiller, siden han kom til fra PSV i 2013. Han har spillet 373 kampe, scoret 141 mål og lavet 87 oplæg.

I denne sæson noterer han sig for seks mål i 13 kampe.


Af Jonas Dalgård
Onsdag 26. januar