LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Drømmehug var ikke nok for Jammerbugt

| 2. Division | 1 kommentar
Drømmehug var ikke nok for Jammerbugt
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk
Nikolaj Lyngø scorede en kongekasse direkte på frispark, da Jammerbugt FC lørdag måtte nøjes med 1-1 mod Brabrand i 2. divisions gruppe 1. Begge hold fik undervejs i kampen vist en mand ud.

Der var vigtige point på spil, da Jammerbugt FC og Brabrand lørdag bragede sammen i 2. divisions gruppe 1.

Begge hold blander sig i toppen af tabellen, og da både Skive IK og Kolding IF tidligere lørdag løb med sejre og trak fra i toppen, var det vigtigt for de øvrige oprykningskandidater at få fuld gevinst.

Det nordjyske hjemmehold løb med kampens første scoring efter 35 minutter, da de var blevet tilkendt et frispark i en pæn afstand fra mål - men Nikolaj Lyngø forsøgte alligevel at sparke direkte.

Og det gjorde han med voldsomt stor succes. Bolden knækkede flere gange i luften, og i målet kunne Brabrand-keeperen ikke gøre det mindste ved afslutningen, som altså sendte Jammerbugt på 1-0.

Gæsterne fra Brabrand skulle dog komme tilbage i opgøret. Efter 55 minutter blev bolden sendt i feltet på et hjørnespark, og fik Malthe Boesen hovedet på og sendte den over stregen til 1-1. 

Jammerbugt-keeper Emil Kobberup forsøgte at komme ud til bolden, men kunne ikke mase sig vej.

Malthe Boesen nåede også at gøre sig selv til skurk i opgøret. Efter 59 minutter begik han frispark og fik sit andet gule kort.

Også Jammerbugts Lasse Steffensen måtte i slutminutterne forlade banen med et rødt kort. Men det ændrede ikke på, at opgøret endte uden flere scoringer.


Se Premier League og Superliga  Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Onsdag 21. november
Tirsdag 20. november