Oliver Drost scorede to gange mod sine tidligere holdkammerater fra AC Horsens fredag, og det fortalte han efterfølgende var specielt at gøre.
AC Horsens og FC Helsingør leverede et fremragende drama fredag aften i NordicBet Ligaens topstrid, idet de spillede 3-3 i en kamp, der bød på et sent comeback af hjemmeholdet Horsens.
En mand fra Helsingør, der imidlertid havde lidt at glæde sig over efter kampen på trods at det bitre resultat i sidste ende, var Oliver Drost, som scorede to mål mod sine tidligere holdkammerater fra Horsens.
Hertil fik han også gjort generelt opmærksom på sig selv i Helsingør, hvor den ønskede spilletid har manglet lidt, så han var glad for at kunne bevise sit værd fredag aften.
Du fik chancen fra start og lavede to mål i dag - hvordan var det?
- Jo, det er jo den tillid jeg har spurgt efter. Jeg synes, at jeg har banket på længe, og så fik jeg chancen og kvitterede, og forhåbentlig kommer der lidt mere tillid min vej, sagde Drost efter sine to mål på Casa Arena til TV3 Sport.
Hvordan var det at score to mål her tilbage på Casa Arena foran dine tidligere fans?
- Jamen, det er altid specielt. Det var sjovt at være tilbage, jeg brugte to et halvt år her, og det er en tid, jeg ser tilbage på med glæde, så det var sjovt at være tilbage og fantastisk at kunne score på Casa igen.
Resten af interviewet med Drost kan du se øverst i artiklen her, hvor tomålsskytten også fik sat lidt ord på kampen og den store skuffelse, som Helsingør-spillerne gik fra banen i Horsens med.
2 kommentarer