Luk

Duncan var tilbage i vigtig nedrykningskamp

| Cypern | 1 kommentar

Infoboks

Enosis Paralimni - Doxa Katokopia 1-0
1. Nedrykningsrunde
15' 1-0 Minas Antoniou

Morten Duncan var tilbage i startopstillingen for cypriotiske Paralimni, der slog Doxa med 1-0 i nedrykningskampen i 1. division.

34-årige Morten Duncan Rasmussen var mandag aften tilbage for sin cypriotiske klub Paralimni, efter angriberen har siddet ude med en skade i de seneste fem opgør.

Duncans cypriotiske klub er havnet i nedrykningsspillet i den cypriotiske liga, og mandag ventede så en kamp mod Doxa, der var tre point foran i den seks hold store gruppe.

Duncan og drengene fik en super start, da Minas Antoniou bragte Paralimni foran med 1-0 efter et kvarter.

Samme mål skulle vise sig at blive kampens eneste, og derfor bevæger Paralimni og Duncan sig væk fra den faretruende sidsteplads, der giver nedrykning.

Nu er der således syv point ned til Ermis, der ligger sidst. 

Morten Duncan, der blev skiftet ud med et kvarter igen, har scoret to mål i 14 kampe for Paralimni.


Af Jonas Dalgård
Mandag 17. januar