Luk

Düsseldorf i undertal kom tilbage mod HSV

| 2. Bundesliga | 1 kommentar

Infoboks

Hamburger SV - Fortuna Düsseldorf 1-1
2. Bundesliga
19' 1-0 Robert Glatzel
23' 1-0 Edgar Prib
71' 1-1 Robert Bozenik

Hamburger SV missede lørdag aften chancen for at vinde, da de spillede 1-1 med Fortuna Düsseldorf i 2. Bundesligaen. HSV var foran og en mand i overtal det meste af kampen.

Det var en kamp mellem to store tyske byer og klubber, da Hamburger SV lørdag aften tog imod Fortuna Düsseldorf i den næstbedste tyske række.

De to tidligere Bundesliga-klubber lå inden dagens kamp på en 7.- og en 12.-plads med Hamburger SV som det øverstplacerede af de to hold.

Hjemmeholdet havde blot tabt én kamp i sæsonen, men med fem uafgjorte var storklubben fra Hamborg på jagt efter tre point, der kunne sende dem tættere på toppen af tabellen.

De to hold startede ud i et fint tempo og med en høj tænding.

Efter små tyve minutter åbnede hjemmeholdet ballet, da Robert Glatzel tog et hårdt og præcist Sonny Kittel-indlæg med sig inde i feltet. Den store 9'er bankede bolden i kassen på sin næste berøring. 1-0 til Hamburger SV.

Fem minutters efter scoringen blev opgaven straks større for Fortuna Düsseldorf.

En Edgar Prib-tackling ude ved sidelinjen blev set igennem på VAR, og tacklingen gav derefter direkte rødt. Nu var Hamburger SV foran og en mand i overtal.

Herfra sad hjemmeholdet på spillet, mens Düsseldorf satsede på kontraangreb.

På trods af et højt Hamburger SV-tryk kom der ikke flere mål i første halvleg.

Comeback på trods af undertal

Fra anden halvlegs start kom udeholdet frem til en god chance, men flot forsvarsspil forhindrede en udligning.

Glatzel var tæt på at blive dobbelt målscorer efter 52 minutters spil, men denne gang sad angriberens afslutning lige på målmanden, det var ellers en stor chance.

Få minutter efter var Robin Meissner tæt på for hjemmeholdet med en flugter på kantet af det lille felt.

Fortuna Düsseldorf ville dog ikke bare lægge sig ned, og pludselig var Khaled Narey alene igennem efter en satset og mislykket Hamburger-tackling, men angriberen forsøgte at finde en medspiller, og så kom en forsvarsspiller i vejen for udligningen. Det gjorde der dog ikke ti minutter senere.

Efter fine Düsseldorf-kombinationer i højre side, landede et fladt indlæg hos indskiftede Felix Klaus, der smukt snittede bolden bagud med hælen til den anden indskifter Robert Bozenik, der satte bolden i kassen til 1-1.

Hamburger SV var naturligvis ikke tilfredse med uafgjort, og hjemmeholdet pressede på for sejren.

Det var dog igen Düsseldorf, der blev farligst, og Khaled Narey slap endnu engang igennem i højre siden. Denne gang prøvede han selv, men en flot redning fra Daniel Heuer Fernandes i Hamburger-målet forhindrede den vilde comeback-sejr.

Ét minut før tid var Glatzel endnu engang tæt på for hjemmeholdet efter et hjørnespark, men målet udeblev på trods af et tungt HSV-tryk i overtiden.

Dermed måtte Hamburger SV gå skuffet fra en kamp, de havde alle muligheder for at vinde. I stedet fik de sæsonens sjette uafgjorte resultat og ét point.


Af Tobias Bladt Haarder

1 kommentar

LosMillonarios 23:52          
Lorte Hamburg.
Mandag 6. december
Søndag 5. december
KIF-chef stikker: Vejles vil ligne novicestadion
15:41
AC Milan - Casa dei Rossoneri
15:38
Bo H. om Niels F-skænderi: De fik 200 frispark
15:37
Vlahovic tangerede Higuain og Crespo-rekord
15:36
Priske: Flere SL-spillere kan begå sig i Belgien
15:35
Sampdoria-boss trækker sig efter arrestation
15:32
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
15:27
AC Milan - Casa dei Rossoneri
15:26
Bo H. om Niels F-skænderi: De fik 200 frispark
15:26
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
15:24
BVB støtter Bellingham efter vildt citat: Fakta
15:23
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
15:22
Arsenal - Hit Me With Your Best Shot!
15:21
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
15:21
BVB støtter Bellingham efter vildt citat: Fakta
15:18
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
15:13
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
15:12
Sampdoria-boss trækker sig efter arrestation
15:11
FCM smadrede på: Brøndby virkede stressede
15:09
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
15:07
Esbjerg fB - Hovsa!
15:02
F1-tråden
15:02
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
15:02
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
15:01
Talent kvitter Agger og co: Skal spille i Serie 1
15:00