Luk

Dybala erstattede Ronaldo og blev Juve-helt

| Serie A | 20 kommentarer

Infoboks

Juventus - AC Milan 1-0
Serie A
77' 1-0 Paulo Dybala

Juventus blev reddet af Paulo Dybala, som scorede til 1-0 med et kvarter igen i dagens kamp mod Milan. Han erstattede tidligt i anden halvleg Cristiano Ronaldo.

Juventus var igen blevet præsenteret for en presbold af Inter i konkurrencen om at ligge øverst i Serie A, da man søndag tog imod Milan i Torino.

Inter havde med en sejr lørdag sendt Juventus på andenpladsen, og søndag aften startede det ikke godt for favoritterne til det italienske mesterskab.

Spillemæssigt kneb det med at skabe chancer, og derfor var det Milan, som lod sig notere for de største chancer i kampens første halvleg.

Gonzalo Higuain havde godt nok budt sig til i begyndelsen for Juve, men det var også eneste gang.

Siden var Krzysztof Piatek anledning til uro hos Juventus, men polakken måtte flere gange se landsmanden i Juve-målet, Wojciech Szczesny, redde sine forsøg.

Derfor stod det 0-0 ved pausen, hvor Juventus fik styr på sine sager.

For anden halvleg var noget bedre for værterne, der fik sat flere gode muligheder sammen i begyndelsen af anden halvleg.

Noget bemærkelsesværdigt var det, at Cristiano Ronaldo blev pillet ud til fordel for Paulo Dybala efter 55 minutter - sidstnævnt gik direkte i omklædningsrummet. 

Men det skulle senere vise sig at være givtigt.

For begge hold manglede skarphed på sine chancer, indtil netop Dybala dukkede op med et kvarter igen.

Higuain lagde bolden til rette for den argentinske angriber, som trak ind i feltet og resolut bragte Juve på 1-0.

Mod slutningen skulle Higuain have øget til 2-0, men han missede, og så blev sejren altså på et enkelt mål.

Det var dog nok til at lægge sig øverst i Serie A for Juventus, mens Milan er på 14.-pladsen.


Af Jonas Dalgård

20 kommentarer

HoldNuKæftLidt 22:40          
Endnu en sen pøllesejr til samlingen
Chrillinho 22:42          
Det er sgu lidt hårdt at være Milan fan. Virkelig god præstation af drengene. Conti med bedste kamp i Milan trøjen, Paqueta, Bennacer og Krunic dominerede midtbanen. Anyways, hvis vi kan tage samme præstation med mod Napoli, ser det fint ud. Juve er bare Juve, 3 point og videre.
Milan1988 22:43          
Milans bedste kamp denne sæson, men som altid mangler slutproduktet. Endnu et nederlag og der er nu 11 point op til fjerdepladsen.
Juvepower 22:44          
Fedt med en super bænk, måske skal vi snart bænke han fra Portugal hehe..!
Juvepower 22:45          
Den bænk vinder kampe.! Respekt
Juventino45 22:46          
Er planen for Juve pt. at stille med det mest middelmådige hold? Hvis det er tilfældet, så lykkes planen til fulde. Håber det er for at spare spillere som Dybala, Costa, Rabiot og Ramsey. På den positive side er De Ligt ved langsomt at gøre sig til en kæmpestjerne. Hold kaje et monster i dag. 3 point og forhåbentligt meget bedre videre...
Mr Right 22:53          
Helt enig Juve45.
Hvad sker der for Sarri. Alle kreative og hurtige spillere bænkes.
Sagde du Ronaldo var ringe i dag og pinligt, at han gik i bad.
På et tidspunkt slipper heldet op. Juventus skal bare stille med Costa og Dybala hver gang. Som må CR7 og Higuain slås om den sidste plads.
Torsdag 14. november