Luk

Dybala reddede Juve i Derby d'Italia mod Inter

| Serie A | 9 kommentarer

Infoboks

Inter - Juventus 1-1
Serie A
17' 1-0 Edin Dzeko
88' 1-0 Simone Inzaghi
89' 1-1 Paulo Dybala

Edin Dzeko var tæt på at blive matchvinder i Derby d'Italia, men få minutter før tid udlignede Paulo Dybala på et straffespark, så Juventus fik 1-1 mod Inter i Serie A. 

Derby d'Italia skulle også afgøres søndag aften, da Inter hjemme på Giuseppe Meazza i Milano tog imod rivalerne fra Juventus.

Her var der blot tre point mellem de to mandskaber inden søndagens møde, og derfor kunne Inter sætte gæsterne fra Torino under et stort pres, hvis det endte med en hjemmesejr.

Juventus skulle derfor hente alle tre point, og de fik da også en god start på opgøret, hvor de havde flere store chancer for at bringe sig i front.

Her troede både Alvaro Morata og Alex Sandro, at de havde bragt sig selv på måltavlen, men hver gang var Samir Handanovic klar på stegen og hev den ene store redning frem efter den anden.

Det viste sig at blive afgørende, da Edin Dzeko få minutter senere var på pletten nede i den anden ende.

Her formåede Hakan Calhanoglu at sende et fremragende spark afsted fra distancen, der smadrede ind på overliggeren. Efterfølgende stod Dzeko dog på det rette sted og kunne prikke riposten ind i nettet.

Inter var nu foran med 1-0, og så var Juve-spillerne i den grad under pres. De satte jagten ind på en udligning, men det var ikke meget, som gik gæsternes vej søndag aften.

Juan Cuadrado og Leonardo Bonucci manglede nemlig begge to heldet, da de misbrugte to store muligheder i slutningen af første halvleg.

Efter pausen var det tydeligt at se, at Inter virkede tilfreds med stillingen. De lod nemlig Juventus tage initiativet i kampen, da gæsterne sad solidt på spillet.

Juventus havde dog store problemer med at bryde igennem Inters defensiv og få skabt noget, hvor de aldrig rigtig formåede at skabe usikkerhed hos Handanovic og co.

Morata fik blandt andet en ny stor mulighed tæt under mål, da han var hurtigst over en ripost, men spanieren sendte sit hovedstød forbi den ene opstander til stor ærgrelse ude på Juventus-bænken.

De fik dog en livlinje få minutter før tid, da Denzel Dumfries begik et straffespark, og derfor fik indskiftede Paulo Dybala chancen fra pletten. Her viste argentineren klassen og sendte bolden sikkert  ind i netmaskerne til 1-1.

Det blev kampens sidste scoring, og dermed endte Derby d'Italia med en deler på 1-1 mellem Inter og Juventus, da Paulo Dybala udlignede kort før tid på et straffespark.


Af Raymund Nelausen

9 kommentarer

Fl@skebøf 22:46          
Hold kæft mand jeg ville føle mig røvrendt som Inter fan. Synes godt nok det straffespark var så tyndt som det kunne blive, særligt må det være bittert for Inter fordi Juventus jo intet havde.
aloevgaard 22:46          
Overskriften bør hedde: ´VAR redder Juve, som får ufortjent uafgjort´
Sesos 22:48          
Det er slet ikke overraskende mere, Juventus og straffe mod os går jo bare hånd i hånd, hvis de ikke kan spille, så giv dem straffe. Føj en kamp
Inter-fck 22:49          
Føj føj føj. Det bliver ikke klammere med italienske dommere
KeyserSoze1 22:50          
Hvis de ikke kan score i åbent spil mod Inter, så skal de da have et straffespark. Det er virkeligt til grin, og virkeligt en måde at ødelægge sådan en kamp på.
superbatman 22:59          
Det der med, at Juve intet havde er noget fis og utroligt blåøjet. Statistisk set, havde Juve faktisk mere end Inter. En kamp der kunne være gået begge veje. Men måske 60:40 til Inter. Så 1-1 er ikke decideret ufortjent.

Enig i, at det er et tyndt straffe. Problemet er her, at man har VAR - så er der intet der hedder tyndt eller tykt mere. Enten er der straffe eller også er der ikke straffe. Om man kan lide det eller ej. Det kan jo sagtens dømmes. Men jo - jeg er ikke udpræget VAR-fan, og vil også mene det er tyndt. Og heldigt. Men det går jo begge veje. Tilfældighederne (fx Inters mål, som også er en tilfældighed (afretning som i stedet for at gå forbi mål rammer overlæggeren, og riposten lander ud af det blå for fødderne af Dzeko)).

Tæt kamp.
Mr Andersen 23:37          
Enig med Superbatman
Fredag 3. december
Torsdag 2. december