Luk

Dzeko reddede Roma til allersidst i Bologna

| Serie A | 3 kommentarer

Infoboks

Bologna - Roma 1-2
Serie A
49' 0-1 Aleksandar Kolarov
54' 1-1 Nicola Sansone
85' 1-1 Gianluca Mancini
90' 1-2 Edin Dzeko

Edin Dzeko pandede tre point til Roma i sidste minut i Serie A-kampen mod Bologna. 

Bologna var kommet fremragende fra start i den nye Serie A-sæson med syv point efter deres første tre kampe. Søndag mødte de Roma, som med en sejr kunne gå forbi Bologna i tabellen. 

Roma havde Henrikh Mkhitaryan med i startopstillingen, og den tidligere Arsenal-spiller viste flere gode momenter i kampens indledende fase. 

Det var dog Aleksander Kolarov som var tættest på at komme på scoringstavlen i første halvleg, men hans afslutning gik lige forbi stolpen, og det endte målløst efter første halvleg. 

I starten af anden halvleg viste frisparksspecialisten Aleksandar Kolarov dog endnu en gang, hvorfor han er så farlig på dødbolde, da han fra en position lige uden for feltet elegant sendte bolden i kassen, uden chance for Skorupski i Bologna-målet.

Romas føring holdt dog kun fem minutter, da målscorer Kolarov kom i fokus i den modsatte ende denne gang. Den 33-årige serber begik et klodset straffespark, som Nicola Sansone sikkert udnyttede til at udligne. 

Roma blev fem minutter før tid reduceret til ti spillere, da Gianluca Mancini modtog sit andet gule kort på 14 minutter.

Alligevel var det gæsterne, som tog de tre point, da Edin Dzeko fire minutter inde i overtiden kunne pande Lorenzos Pellegrinis indlæg i kassen til en 2-1 sejr til Roma. 

Dermed er Roma nu placeret som nummer fire i Serie A, mens Bologna er nummer fem. 
 


Af Sajeev Shankar
Lørdag 19. oktober