Luk

Ebbe Sand vil skubbe hårdere på for talenterne

| Superligaen | 13 kommentarer
Skulle Janus Drachmann have været udvist mod BIF? Se hans tre svinestreger på kort tid her
Retov om grim sejr: 'Jeg er ret ligeglad!'
Ebbe Sand storroser Robert Skov: 'Det tager jeg hatten af for - det er godt gået'
Brøndby-fans raser: Hvorfor får OB-spiller ikke rødt kort inden Wilczeks hævnakt?
Brøndby fik ét, men de skulle have haft to røde kort - Tøfting diskuterer ballade i Odense
Ebbe Sand vil skubbe hårdere på for talenterne
Foto: Anders Kjærbye / fodboldbilleder.dk

Brøndby-sportsdirektør Ebbe Sand siger, at han vil skubbe endnu mere på for at få klubbens talenter ind i førsteholdstruppen.

Der har været stor fokus på Brøndby Masterclass i de seneste år, fordi Brøndby bøvler med at få talenterne til at slå igennem på førsteholdet.

Klubben besluttede tidligere på året at øge Masterclass-budgettet, og sportsdirektør Ebbe Sand har allerede set udvikling i talentarbejdet, siden han kom til ved årsskiftet.

Han tror derfor fuldt og fast på, at ambitionen, om at 50 procent af førsteholdstruppen skal udgøres af egne spillere, kan føres ud i livet.

- Jeg har på den baggrund haft en række drøftelser med bestyrelsen i forårets løb om, hvordan vi strategisk skal optimere de kommende transfervinduer, så vi når de mål, vi har sat os, både med hensyn til sportslige resultater og med hensyn til at få flere talenter igennem det berømte nåleøje.

- Vi skal kigge længere ud i fremtiden end blot det kommende transfervindue. Helt konkret betyder det derfor, at vi nu kommer til at skubbe endnu mere på, for at få talenterne i Brøndby Masterclass ind i Superliga-truppen, og så skal vi ud og optimere spillertruppen med enkelte spillere udefra, der kan forstærke holdet, siger Ebbe Sand ifølge Brøndbys hjemmeside.

Som et konkret tiltag har Brøndby besluttet at rykke de tre talenter Mads Hermansen, Jesper Lindstrøm og Peter Bjur op i førsteholdstruppen til sommer.

Stream Randers FC – Brøndby IF på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

13 kommentarer

Bangfire 11:07          
Håber virkelig det lykkes med den nye kurs.
Det kunne forhåbentlig "lette" det spændte budget, og så kan man håbe de er dygtige nok til at forbedre det sportslige. Om ikke andet skal vi have flere danskere på holdet igen (af egen avl)
AK78 11:24          
Bangfire-Meget enig. Fair nok hvis Brøndby henter en spiller udefra, men så skal det virkelig være en super forstærkning alla Hedlund.
At hente spillere som Jung og Kaiser ind, selvom Kaiser har løfte sit niveau lidt, det kan være ligegyldigt..
Så hellere finde nogen i egen hule, jeg håber eks. at vi for en Morten Frendrup og Jesper Jobbe meget mere at se i Brøndbys startellever.
CCDK 11:35          
Det bliver godt nok en hård sæson for bif og tvivler stærkt på at man kan komme i top 6.
I takt med at fcm bliver stærkere og bif svagere så ser det ud til at bif aldrig rigtig kommer tilbage til tidligere tiders styrke. Der skal rives ned og bygges op fra grunden.
Fansene og brandingen gør at der er håb men noget drastisk skal der virkelig ske i den klub.Bliver i hvert fald ikke de næste mange år at bif laver så god en sæson som de gjorde sidste år så hvis der går 15 år yderligere før bif får sig et mesterskab så er spørgsmålet hvordan fanbasen og brandingen så vil være til den tid. Jeg vil ikke kalde den allerede men alligevel lige give et måske R.I.P til bif og deres fans.
Eiskalt 11:55          
Synes godt nok også det virker som om man står ved en skillevej.
Skal man gå efter resultatet og dermed også tv-pengene (dagens resultat taget i betragtning), til næste sæson - eller skal man tænke langsigtet og acceptere de dårligere placeringer, men tilgengæld satse mere på talentmassen som på sigt vil kunne spille med helt i top og evt. bringe transferindtægter med sig.

Ebbe Sand vil uden tvivl få kritik for de valg der bliver taget, for begge er kontroversielle for en klub som Brøndby der både forventer at være med helt i toppen samt at have en god ungdomsafdeling der kan fostre talenter til 1. holds truppen.

Derudover er der den sidste parameter, nemlig den ukendte cheftræner. Er det en ny udlænding, så kommer han givetvis også med et netværk fra sit eget land/baggrund, som han gerne vil trække på, og jeg tvivler på Ebbe Sand er stærk nok og erfaren nok til at modsætte sig dette, især også fordi hans netværk er stærkest i udlandet.
For Brøndbys skyld håber jeg på Hjulmand, men det løb er vist kørt og derfor ser det nok ud til, at der kommer en ny udlænding til vestegnen.
Crusader 12:08          
Det kan være et tegn på at Hjulmand er på vej.
CCDK 12:14          
Crusader:
Jeg kan tage fejl men tvivler virkelig på at Hjulmand vil være en del af dette cirkus. Han virker ikke til at være en kæmpe klovn.
Pabloa 12:33          
Det lyder jo umiddelbart fint, men jeg frygter, at man på baggrund af tidligere udtalelser, og omverdens forventninger, nu "presser" unge spillere som ikke er klar, ind på førsteholdet for, at tilfredsstille kritiske ryster. Panik og crowd pleasing er der ikke tid og råd til nu.
Tirsdag 18. juni