Luk

ECA bekræfter: Ny europæisk turnering på vej

| bold.nyt | 24 kommentarer
ECA bekræfter: Ny europæisk turnering på vej
Foto: Getty Images

Inden længe får vi en ny europæisk klubturnering at se. Ifølge Andrea Agnelli, som står i spidsen for de europæiske klubbers sammenslutning, ECA, mangler kun UEFA's godkendelse.

Vi har allerede Champions League og Europa League, og nu er endnu en europæisk klubturnering på vej.

Det bekræfter Andrea Agnelli, som både sidder i UEFA's styrende organ, eksekutivkomitéen, og er formand i sammenslutningen af europæiske klubber, ECA.

Ifølge ECA's Twitter-profil siger Agnelli, at i alt 96 europæiske klubber skal deltage i de tre turneringer, når vi når 2021/2022-sæsonen.

Tyske Bild skrev i sidste uge, at Champions League, Europa League og den nye turnering får 32 deltagere.

Det hele skal nu godkendes af UEFA's eksekutivkomité.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

24 kommentarer

GreenDevil 11:26          
Undskyld mig, men har i vendt dette med spillerne? det er jo ligesom dem der skal løbe meterne? nej? okay det regnede jeg ikke med.

Jeg tænker det kommer til at blive noget være skrammel. især for englænderne, som allerede er presset i forvejen. man kommer helt sikkert til at se en masse reserver, for det da den eneste måde det kan kører rundt, og ikke engang der er jeg sikker, at man ikke får flere skader, og flere trætte spillere, så niveauet bliver dårligere.
CaVoGa 11:31          
Jeg tror ikke nødvendigvis at du skal se det som en ekstra CL eller EL turnering. Snarere tror jeg at turneringens målgruppe bliver midterklubber og de mindre ligaer i Europa.

Der er jo masser af klubber som har plads i kalenderen til at spille europæisk om efteråret. Jeg tror at man, lidt lige som med Nations League, ønsker at flere ligaer/klubber skal kunne måle sig direkte med hinanden, således at Europæiske kampe i efteråret, ikke kun er forbeholdt de store ligaer/klubber. Men det er rent gætteri fra min side.
mexicoz 11:41          
Det lyder skørt. Man har haft mere en svært ved at gøre EL attraktiv, og så skal man prøve med endnu en. Man droppede jo Cup Winners Cup for mange år siden, for at have færre turneringer, så det virker mystisk
Azzurritalia 11:51          
GreenDevil

Som der også tidligere er nævnt er det ikke en ekstra turnering for de bedste hold.

Der skal være 3 turneringer med 32 hold i hver.. 32 x 3 = 96.
Der var også 3 turneringer indtil 1999. Dog ikke med 32 hold i hver, men der var mange hold i UEFA Cup´en som var en knockout turnering.

Jeg er ikke enig i, at Cup Winners Cup ikke var interessant dengang. Tværtimod var europæisk fodbold meget sjovere dengang i 90´erne.
GreenDevil 12:01          
CaVoGa:

Ja den ide kan jeg godt følge, men er der publikum til den? Det selvfølgelig klart at mange at midterklubberne, bliver matchet med noget udfordring, men selve seerværdien tænker jeg måske ikke er høj. Det bliver jo stort set kun de klubber der mødes der vil se den.

Jeg kan selvfølgelig ikke vide hvad deres ide er med denne liga, men som de to andre handler det vel om seertal, og få genereret nogle penge? Man kan selvfølgelig tænke tanken at niveauet ved midterklubber, eller lige under, bliver højere af denne turnering?
Toon Toon! 12:05          
Hvis der er penge i den nye liga, så er det en god idé. Ellers er den ikke meget værd.

Selv Europa League blev jo noget midterholdene i England helst ville undgå for et par år siden, da den mest af alt fjernede fokus fra det som var vigtigst. Jeg tror EL for dem er mere attraktiv i dag.
peanuts 12:08          
Green@

Bliver en eventuel ny tunering uden danske deltagere, så tror jeg ikke det er den store interesse i DK for at se nummer 5/6 fra Belgien og Holland spille, omvendt bliver det en tunering hvor DK kan få 2-3 hold med så tror jeg den vil blive noget mere int. at følge.
Søndag 20. oktober
Lørdag 19. oktober