Luk

Luk

Ecuador-boss: Dommeren tog sejren fra os

| VM kval. CONMEBOL | 4 kommentarer

Infoboks

Sydkorea - Brasilien
Venskabskamp (02/06)
Oddset 7,35 4,50 1,38

Ecuadors landstræner, Gustavo Alfaro, var alt andet end tilfreds med dommeren efter 1-1-kampen mod Brasilien, hvor den brasilianske målmand Alisson Becker blandt andet fik to røde kort annulleret.

Ecuador og Brasilien spillede torsdag 1-1 i den sydamerikanske VM-kvalifikation.

Selvom det brasilianske landshold har sikret sig sin VM-billet, blev kampen en begivenhedsrig en af slagsen.

Brasiliens målmand Alisson blev ad to omgange vist ud, men i begge tilfælde blev dommen omstødt af VAR, således han blev på banen.

Derudover blev Ecuador to gange tilkendt et straffespark, der, ligesom i ovenstående scenarie, blev omstødt af VAR.

Hjemmeholdets landstræner, Gustavo Alfaro, var efter kampen alt andet end tilfreds med de forskellige kendelser.

Han mener ikke, at dommeren dømte retfærdigt. Det slog han fast på pressemødet efter kampen.

- Vi er chokerede over kampens udvikling og over alle de mærkelige ting, som skete, siger han og fortsætter.

- Jeg beder ikke om tjenester, det eneste, jeg beder om, er retfærdighed, siger han.

- Vi føler, at vi havde muligheden for at tage en historisk sejr, men den blev taget fra os af dommeren, siger han.

Med det ene point placerer Ecuador sig på en tredjeplads i den sydamerikanske VM-kvalifikation, mens Brasilien fortsat ligger nummer et.


Af Kristian Porse

4 kommentarer

LosMurciélagos 11:19          
Forstår godt Ecuador. Ecuadors målmand får rødt for præcis det samme som Allisons røde kort der blev omstødt. Eneste forskel er at Cunha slog sig hårdere end Ecuador spilleren.

Ecuador får et mål annulleret fordi den har været ude bag baglinjen. Men VAR kunne ikke finde et billede hvor den havde været det...

Derudover bliver der også i løbet af kampen begået et klodset straffespark af Brasilien, men hvor dommeren afventer VAR og VAR ikke blev taget i brug.

Ecuador får dømt et andet straffe, som VAR omstøder (hvor Allison igen får tilbagetrukket et rødt kort). VAR skal kun bruges til "clear and obvious" men der går 3min med samme sekvens som dommeren skal kigge på. Svært at kalde "clear and obvious"
LigaESP 11:38          
Det var jo på ingen måde det samme.
Ecuadors keeper stempler Cunha direkte på hals med strakt ben, og uden at ramme bolden overhovedet.

Alison sparker bolden væk, hvorefter hans ben som er på vej ned, rammer angriberen som løber lige ind i det. Hændeligt uheld
BerlinerDK 11:55          
VAR havde ret i alle kendelserne. Kæmpe forskel på de to/tre målmandskendelser, hvis man ikke kan se det, har man enten ikke set den fra de forskellige vinklet eller bare ikke har forstand på fodbold.
laligafan 20:50          
Stort set alle kunne være smidt ud i den kamp. Blev lige mindet på hvorfor jeg ikke ser latinsk fodbold, lidt for barsk synes jeg. Andre må gerne kunne lide det og jeg kan godt forstå og jeg kan se hvorfor nogen kan lide det.
Nerven er anderledes, bare for mange afbrydelser og diskuteren.
Fredag 27. maj