Luk

Ecuador triumferede trods Suarez-kasser

| VM | 0 kommentarer

Luis Suarez noterede sig for to mål, men det var ikke nok for Uruguay, der tabte 2-4 til Ecuador.

Natten til onsdag dystede Ecuador og Uruguay i Sydamerikas VM-kvalifikation, og det skulle blive en særdeles underholdende affære.

Efter 14 minutter blev showet sparket i gang, da Angel Delgado sendte Ecuador foran 1-0 efter et hjørnespark.

Få minutter senere pandede Luis Suarez bolden i nettet i den anden ende, men målet blev ved hjælp af VAR underkendt for offside.

Ecuador troede, det var kommet foran 2-0 ti minutter før pausen, da Michael Martinez sendte bolden i nettet, men igen korrigerede VAR, og så stod det uafgjort på den konto.

Michael Martinez tog dog revanche i første halvlegs overtid, hvor han dukkede op og sikrede Ecuador en 2-0-føring ved pausen.

Uruguay reducerede kort inde i anden halvleg, men VAR vurderede, at Darwin Nunez tog armen til hjælp, og derfor blev målet endnu en gang underkendt.

Frustrationerne for Uruguay blev ikke mindre fem minutter senere, da Michael Martinez blev spillet fri og sparkede Ecuador på 3-0 med en flad afslutning.

Et kvarter før tid begyndte det at blive rigtig grimt for Uruguay, da indskiftede Gonzalo Plata øgede værternes føring til 4-0, men gæsterne skulle alligevel få pyntet en smule.

Med to sene scoringer på straffespark sørgede Luis Suarez nemlig for, at det sluttede 4-2 til Ecuador.


Af Martin Schmidt
Fredag 22. oktober
Torsdag 21. oktober