Spillerne i Esbjerg fB var utilfredse med Lars Olsen, så de gik til sportschef Jimmi Nagel og ville have cheftræneren sparket på porten.
Da Lars Olsen fandt ud af, at spillernes tillid var væk, trak han selv stikket.
På den måde er det altså indirekte spillerne, der har tvunget træneren ud af klubben, og derfor står spillerne nu også med ansvaret for at løfte sig, erkender anfører Markus Halsti.
- Nu er det op til os spillere at træde frem og vise, hvor gode vi er, siger Halsti til Ritzau.
- Vi bærer selvfølgelig alle sammen ansvaret, men vi har præsteret rigtigt dårligt, og det har bare ikke været et godt match, siger Halsti.
Esbjerg ligger sidst i sin nedrykningsgruppe, og der er fem point op til Hobro IK på næstsidstepladsen.
Der skal dermed flere sejre til, hvis Esbjerg skal overleve. Hidtil i sæsonen har klubben vundet fire fodboldkampe i Superligaen.
Esbjerg åbner nedrykningsspillet mod Randers FC 12. juni.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Esbjerg fB
3F Superliga



































