Luk

EfB-anfører tilbageholdt i lufthavn i Jamaica

| 1. Division | 1 kommentar

Infoboks

Viborg FF - Esbjerg fB
1. division (13/03)
Oddset 2,25 3,10 3,40
bet365 2,20 3,30 3,30

Esbjerg-anfører Rodolph Austin er blevet tilbageholdt i lufthavnen i Jamaica, da der ikke forelå svar på hans corona-test, men håbet er, at han kan flyve til Danmark mandag.

Esbjerg sendte anfører Rodolph Austin på tidlig juleferie, da han ikke havde set sin familie i et år, men nu kniber det med at få ham tilbage til Danmark.

Austrin er således fredag blevet tilbageholdt i lufthavnen i Kingston, Jamaica, da der ikke var kommet svar på hans corona-test, skriver JydskeVestkysten.

Nu er håbet at få Austin på et fly mandag.

- Det her er et gigantisk puslespil, og vi har nærmest haft to mand beskæftiget på fuld tid for at få sat en rejseplan sammen, siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen til jv.dk.

- Problemet er, at han skal mellemlande flere steder på vejen, og at reglerne for coronatests hele tiden bliver lavet om i de forskellige lande. Men det seneste, jeg har hørt, er, at han flyver mandag, lander tirsdag, og hvis alt går vel, kan han træne torsdag.

35-årige Austin har været i Esbjerg siden sommeren 2017 og har kontraktudløb til sommer.


Af Sara Margren
Mandag 8. marts