Luk

EfB-chef: Vi har forberedt os på trænerafgang

| 3F Superliga | 5 kommentarer

Infoboks

Esbjerg fB - FC Midtjylland
Superligaen Grundspil (25/10)
bet365 5,00 3,80 1,66
NordicBet 4,30 3,85 1,77
Oddset 4,70 3,85 1,72

Esbjerg har forberedt sig på fyringen af John Lammers, og klubben arbejder hårdt på at finde hollænderens afløser. Det fortæller sportschef Jimmi Nagel Jacobsen.

Esbjerg fyrede mandag cheftræner John Lammers, men arbejdet for at finde hans afløser er i fuld gang, og det tager udgangspunkt i forberedelser på en trænerafskedigelse.

Det fortæller vestjydernes sportschef Jimmi Nagel Jacobsen.

- Ligesom vi har et kartotek og lister over spillere, hvis vi har spillerafgang, så har vi også forberedt os på, hvis vi skulle have trænerafgang. 

- Så vi har selvfølgelig en liste og laver også vores scouting på det område, men vi har siden i morges kigget på, hvem der er den rette mand til at bringe Esbjerg videre, og det har vi rigtig travlt med i øjeblikket, forkarer Esbjergs sportschef Jimmi Nagel Jacobsen til TV3 Sport.

Esbjerg-chefen vil dog ikke kommentere på en potentiel tidshorisont for ansættelsen af en ny cheftræner.

- Om der går en uge fra eller til er ikke lige så vigtigt som at få den rigtige mand på posten, forklarer sportschefen.

Esbjerg ligger næstsidst i Superligaen med fem point for ni kampe.


Af Daniel Laursen
Mandag 21. oktober
Søndag 20. oktober