Luk

EfB: Det bliver pivhamrende svært mod Hobro

| NordicBet Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Esbjerg fB møder Hobro i 1. divisionne på fredag, og her er flere af Esbjerg-spillerne klar over, at det bliver en hård kamp. Fokus er dog at komme tilbage på sporet efter to nederlag.

På fredag tager Esbjerg fB en tur nordpå til bundholdet i 1. divisionen fra Hobro, hvor man uden tvivl ønsker at få vendt en negativ stime med to nederlag i det seneste to kampe.

Esbjerg-spillerne er imidlertid klar over, at det langtfra bliver en nem opgave, for Hobro kan med en sejr indhente esbjergenserne i tabellen.

- Det er selvsagt en utrolig vigtig kamp, hvor man bare kan kigge på tabellen, skulle man være i tvivl, siger Viktor Tranberg på klubbens hjemmeside.

- For os kommer det til at handle om at rejse os efter to nederlag i træk. Ingen er tilfredse med situationen, og vi er som trup, dem der er allermest ærgerlige over den, men det er sådan, det er, og så arbejder vi ud fra det.

- Vi tager til Hobro med fokus på os selv, og vi tror på, at vi kan tage en sejr, selvom det bliver en sindssygt hård kamp.

Hans holdkammerat Jonas Mortensen på 20 år, som var tilbage efter en mindre skadespause senest, stemmer i med Tranberg, hvad angår opgaven i Hobro, selvom han dog også ser lyst på tingene og tror på en top seks-placering fortsat.

- Selvom det måske lige nu og her kan se dystert ud, så kan vi stadig slutte i top seks. Det vil kræve en sejr på fredag mod Hobro, og det er utvivlsomt det, vi kører derop for at få. 

- Når det så er sagt, så ved vi godt, at det bliver pivhamrende svært, for vi møder et hold, der også vil gøre alt for at vinde, siger Mortensen.

Charlie Winfield slutter optakten til kampen af i den positive ende. Han glæder sig til at komme ud og revanchere de seneste nederlag i klubben.

- Jeg ser frem til kampen fredag. Det bliver en god måde for os som til at revanchere de seneste kampe, hvor vi ikke har leveret godt nok. Forhåbentligt kan vi også nu få stoppet vores negative stime på udebane, håber Winfield.

Esbjerg og Hobro tørner sammen fredag aften klokken 19.00 i Hobro.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Onsdag 8. december
Tirsdag 7. december