Luk

EfB-fans jagtede sportsdirektøren: Skuffende

| 1. Division | 22 kommentarer

Infoboks

HB Køge - Esbjerg fB
1. Division Oprykningsspil (21/05)
Oddset 3,80 3,60 1,92

En gruppe Esbjerg-fans forsøgte at tvinge sig adgang til VIP-loungen for at få fat i sportsdirektør Jimmy Nagel Jacobsen efter torsdagens kamp mod HB Køge. 

Det er ikke alle Esbjerg-fans, der er lige tilfredse med sportsdirektør Jimmy Nagel Jacobsen. 

Det må han sande efter torsdagens 1-0-sejr over HB Køge, hvor der kampen igennem blev sunget smædesange mod sportsdirektøren ifølge Jydske Vestkysten.

Efter kampen forsøgte gruppen sågar også at tvinge sig adgang til VIP-loungen, hvor Jimmy Nagel Jacobsen sad, og det er klubbens direktør, Brian Bo Knudsen alt andet end tilfreds med. 

- Jeg synes, det er trist og meget skuffende. Vi har nu kæmpet i måneder for, at vores fans igen kan komme på stadion, og så er der desværre nogle, der bruger al deres energi på at synge smædesange og efter kampen overtræder reglerne, så vi i yderste konsekvens risikerer, at nogen kommer og siger, at vi ikke kan afvikle kampe, fordi covid-19-reglerne bliver brudt, siger EfB-direktøren, Brian Bo Knudsen til Jydske Vestkysten.

Esbjerg er fire point fra andenpladsen, som Silkeborg indtager med en kamp i hånden. 


Af Andreas Roesen
Søndag 16. maj