Luk

EfB køber Bytyqi i Jammerbugt

| 3F Superliga | 5 kommentarer

Infoboks

Jammerbugt FC - Fremad Amager
NordicBet Liga (19/02)
Oddset 3,05 3,45 2,15

Albanske Bardhec Bytyqi er ny mand i Esbjerg fB, der henter offensivsspilleren hos ligarivalerne Jammerbugt FC. Det skriver klubben på sin hjemmeside mandag aften.

De teasede for en transfer på deres Twitter-profil tidligere mandag, og nu har Esbjerg fB så løftet sløret for, hvem klubbens nye spiller er.

Der er tale om Bardhec Bytyqi, der ankommer til den vestjyske klub fra Jammerbugt FC. 

Bytyqi, der er født og opvokset i Danmark, men har albanske rødder, har fået en kontrakt til den 31. december 2024.

Og Jens Hammer Sørensen, der er administrerende direktør i Esbjerg, er meget tilfreds med nyindkøbet.

- Med Bardhec Bytyqi får vi en dygtig fodboldspiller med en god personlighed ind i truppen, og det glæder vi os til. Fra at have været en spiller med fokus på det defensive, så har han udviklet sig gennem årene til at være en trussel i offensiven med kampafgørende aktioner, og det er også sådan, vi ser Bytyqi. Samtidig kommer han med erfaring, som vi tror på, vil komme os til gode, udtaler Jens Hammer Sørensen til klubbens egen hjemmeside.

Hovedpersonen selv ser også frem til at slå sine folder i det vestjyske, hvor han er sikker på, at han kan bidrage til klubbens videre succes.

- Jeg er glad og stolt over at have fået muligheden for at komme til EfB, som er en stor klub med en flot historik. Som spiller er jeg offensiv og dynamisk, og jeg håber, jeg kan bidrage med både mål og assists til mine holdkammerater, så vi sammen kan vinde en masse kampe og skabe nogle gode resultater. Men først og fremmest glæder jeg mig bare til at møde drengene og komme i gang, siger Bardhec Bytyqi.

25-årige Bytyqi har fået sin fodboldopdragelse i AaB's ungdomsafdeling.


Af Peder Carlsen

5 kommentarer

Genialt 20:52          
EFB skraber bunden med endnu et uambitiøst køb. En spiller der nærmest har færre 1. div kampe end de eksisterende spillere, og samtidigt er 25 år.

Ledelsen fremhæver at han har en god personlighed, det er da altid noget.

Men manden har spillet 26 kampe i 1. Division, med 3 mål og 1 assist, og han fremhæver selv han han håber at kunne bidrage med mål og assists. Jeg håber da det bliver bedre i EFB end i Jammerbugten. og han var da noget mere farlig i 2. divison, men uden at kende ham, så ligner det han havde noget svært ved at score mod de bedste hold.

I følge transfermarkt har han 45k i 2. div i alm. spil, med 14 mål til følge, hvilket er ganske flot. derudover spillede han 2. div promotion, med 16k, og 0 mål.

Jeg håber jeg tager fejl, men det ligner mest af alt en breddespiller.
MortenHansen449 20:57          
Jeg tror Esbjerg har brug for en spiller som Bytyqi, ikke så meget spillemæssigt, men mere grundet en stærk vilje og professionalisme. Han kæmper til han har blodsmag i munden. Ikke ligefrem noget Esbjergs tidligere så arbejdssky spillere har været kendt for
Sticky 22:51          
Han virker solid, og med de rigtige medspillere, kan han vel godt blive farlig igen. :)
Lasse24 00:19          
Det er så den hylde vi henter fra. Oprykker fra 2. Division. Ikke just den forventning vi havde da det blev offentliggjort at EfB skulle sælges til en rig amerikaner. Jeg er mega skuffet, og er på nippet til bare at at smide det hele et stykke. Der kommer ikke superliga fodbold på gl Vardevej de næste mange år..
Genialt 11:17          
@lasse24 - Det er jeg enig i, det har virket meget lidt imponerende det der er sket efter de har overtaget klubben.
Fredag 28. januar