Luk

EfB konfronteret af fans: Forstår frustrationen

| NordicBet Liga | 13 kommentarer

Infoboks

Jammerbugt FC - Esbjerg fB 1-0
NordicBet Liga
17' 1-0 Sead Gavranovic

De medrejsende Esbjerg-fans var frustrerede over holdets nederlag til Jammerbugt FC, og de kaldte indsatsen for en skændsel, fortæller målmand Jeppe Højbjerg, der forstår frustrationen.

Esbjerg led et skuffende nederlag søndag eftermiddag, da man ude mod oprykkerne Jammerbugt FC tabte 0-1 i 1. division.

JydskeVestkysten skriver, at omkring 100 medrejsende Esbjerg-fans efter nederlaget var godt frustrerede, og at målmand Jeppe Højbjerg tog turen ned til de skuffende fans efter opgøret.

- Ja, der var da en del af os, der ikke rigtig havde lyst til at gå derned, men jeg følte det som min pligt. Og ja, de var da frustrerede, og det forstår jeg godt. Det var bare ikke godt nok, siger Højbjerg til avisen.

Fansene gav udtryk for deres holdning til indsatsen i søndagens kamp.

- De kaldte det en skændsel, og jeg måtte jo bare give dem ret, men jeg sagde også til dem, at vi var glade for, at de var kommet, og at der jo ikke var andet at gøre end at komme videre og vinde den næste kamp, siger Højbjerg til JydskeVestkysten.

Esbjerg ligger nummer 10 i 1. division med ni point i 10 kampe.


Af Sara Margren
Tirsdag 19. oktober
Mandag 18. oktober