Luk

EfB tester mod SL-duo, Viborg og Aarhus F.

| Træningskampe | 1 kommentar

Infoboks

Esbjerg møder i forberedelserne til den nye sæson AaB, AC Horsens, Viborg og Aarhus Fremad i træningskampe, meddeler klubben onsdag.

Efter sidste års bronzetriumf gik det som bekendt helt galt for Esbjerg i denne sæson, hvorfor klubben efter sommerferien spiller i 1. division.

Som forberedelse til næste sæson har klubben foreløbig planlagt fire træningskampe, og her venter vestjyderne ganske kompetent modstand.

Således møder Esbjerg AaB og AC Horsens fra 3F Superligaen, mens Viborg FF fra 1. division og Aarhus Fremad fra 2. division også venter.

Programmet for Esbjergs træningskampe ser foreløbigt således ud:

Mandag d. 10. august kl. 17.00 mod Aarhus Fremad i Esbjerg
Onsdag d. 19. august kl. 17.15 mod AaB i Ikast
Onsdag d. 26. august kl. 14.00 mod Viborg FF i Esbjerg
Fredag d. 4. september kl. 12.00 mod AC Horsens i Horsens

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Martin Schmidt
Søndag 9. august