Luk

EfB-træner: Burde have slået Silkeborg sidst

| 1. Division | 10 kommentarer

Infoboks

HB Køge - Esbjerg fB
1. Division Oprykningsspil (21/05)
Oddset 3,80 3,60 1,92

Olafur Kristjansson mener, at Esbjerg burde have slået Silkeborg i seneste indbyrdes møde, men samme tilgang fra den kamp skal gentages i torsdagens brag.

Esbjerg er pisket til en sejr over Silkeborg torsdag, hvis håbet om oprykning skal forblive intakt for vestjyderne.

Esbjerg-træner Olafur Kristjansson medgiver, at der skal leveres på topniveauet hele vejen rundt, hvis der skal en sejr med fra Silkeborg.

- Vi kigger og fokuserer meget på, hvad vi kan opnå med en sejr på torsdag. Vinder vi, så haler vi ind på Silkeborg, og det er en stor motivationsfaktor for os, og naturligvis hvad vi går efter, siger Kristjansson til klubbens hjemmeside.

- For at lykkes med det mål, så kræves der en stor indsats fra os alle hele vejen rundt. Der er ingen tvivl om, at vi skal spille op til vores bedste for at tage alle tre point, hvilket vi er helt bevidste om.

Esbjerg-træneren mener, at man burde have slået Silkeborg i seneste opgør, der endte 1-1.

- Da vi spillede mod Silkeborg forleden, ramte vi et rigtig godt niveau, og burde også have vundet. Uagtet at resultatet ikke var som ønsket, så var spillet godt, og vi fik lagt det tryk, der skulle til.

- Det sigter vi efter at gentage, for som jeg har nævnt, så bliver det en kamp, der kræver meget af os som hold, siger Kristjansson.

Kampen mellem Silkeborg og Esbjerg spilles torsdag klokken 19.00.


Af Sara Margren
Søndag 16. maj