Luk

EfB-træner: Frygter træningsniveauet daler

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Esbjerg-træner Lars Olsen er bekymret for, at den smalle førsteholdstrup kan give lavere niveau til træningerne, hvis der kommer flere skader. 

I mandags pådrog Mathias Kristensen sig en knæskade i reserveholdskampen mod OB. Det betyder, at han må se frem til en længere skadespause ligesom Pyry Soiri og Daniel Anyembe. 

Derudover solgte Esbjerg både Adrian Petre og Mark Brink i vinterens transfervindue. 

Og selvom at der er også er kommet mere end en håndfuld spillere ind den anden vej, så er cheftræner Lars Olsen bekymret for, at træningsniveauet daler, hvis der kommer flere skader. 

- Jeg er ikke så bekymret for vores startformation, men vi skal være opmærksomme på, at niveauet til træning kan lide under det, når spillere tæt på holdet ikke er til rådighed. 

- I dag har vi to U19-spillere med, så vi kan spille 11 mod 11 til træning, siger Lars Olsen til JydskeVestkysten

Esbjerg skal søndag forsøge at følge op på den gode sæsonstart mod FCK, når de gæster Lyngby. 

Fodbold skal ses på Blue Water Arena - køb billetter her!


Af Andreas Roesen
Torsdag 9. april
Onsdag 8. april