LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

EfB-træner ser en fordel mod FCK og FCM

| Superligaen | 4 kommentarer
Undskyld, hvem siger du? Michelsen forudser næste store OB-salg – ’voldsomt stor interesse’ for 16-årig knægt
'Hvad kommer du til at savne allermest?' Se det kække svar fra Grytebust her
'Du skaber dig som en lille kælling' Vilde diskussioner blandt stab og fjerdedommer
Esbjerg-målmand advarer OB: De tror, de har vundet noget - de har ikke vundet en skid
OB ydmyger Esbjerg og stormer mod bronzen - se alle FEM mål her
EfB-træner ser en fordel mod FCK og FCM
Foto: Getty Images

Ifølge Esbjerg-træner John Lammers har vestjyderne en fordel i bronzekampen, da de mangler at møde FCK og FCM.

Esbjerg led et knæk i jagten på bronze, da det vestjyske mandskab fredag tabte til OB i Superligaen. 

Med sejren overhaler OB netop Esbjerg og har nu 51 point, mens Esbjerg har 50 point med to kampe igen. 

Umiddelbart har Esbjerg på papiret et sværere kampprogram end OB. FC København og FC Midtjylland venter, mens OB skal møde FC Nordsjælland og Brøndby. 

Dog er FCK og FCM sikre på at blive henholdsvis et og to og har derfor intet at spille for resten af sæsonen. 

Ifølge Esbjerg-træner John Lammers kan det godt blive en fordel. 

- Vi skal møde to hold, der ikke har mere at spille for, mens OB skal spille to svære kampe mod FC Nordsjælland og Brøndby, siger John Lammers. 

- Det kan blive en fordel for os. 

Inden kampen var Esbjerg foran OB i tabellen, og ikke overraskende havde Lammers foretrukket, at det stadig var tilfældet efter kampen fredag. 

- Vi ville hellere have det i vores egne hænder, men alt er stadig muligt. 

- Jeg tror, vi skal vinde begge de sidste kampe for at vinde bronze. 

Esbjerg-backen Jesper Lauridsen er træt af, at kampen om bronze nu også afhænger af OB's resultater. 

- Det er skuffende, at det nu er ude af vores hænder, siger Jesper Lauridsen. 

- Vi skal komme ud som vilde dyr til de sidste kampe og vise, at vi vil vinde bronze. 

Hvis Esbjerg må nøjes med fjerdepladsen, er det stadig et flot resultat, hvis man tager i betragtning, at Esbjerg rykkede op i Superligaen inden denne sæson. 

- Selvfølgelig går vi efter tredjepladsen, men inden sæsonen havde vi været mere end tilfredse med en fjerdeplads, siger Lauridsen. 

/ritzau/

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Thor Carlskov
Tirsdag 21. maj