Luk

Effektive Frankfurt vandt mod Hertha Berlin

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Hertha Berlin - Eintracht Frankfurt 1-3
Bundesliga
30' 0-1 André Silva
37' 0-2 Bas Dost
71' 0-3 Sebastian Rode
78' 1-3 Martin Hinteregger

Eintracht Frankfurt udnyttede sine muligheder, da de vandt en sikker 3-1-sejr på udebane mod Hertha Berlin i Bundesligaen fredag aften.

Hertha Berlin skulle fredag aften forsøge at bygge videre på den flotte 4-1-sejr i Bundesliga-premieren over Werder Bremen, da Eintracht Frankfurt kom på bersøg.

Udeholdet jagtede sæsonens første sejr, da deres indledende kamp mod oprykkerne Bielefeld endte uafgjort.

Frankfurt var bedst i første halvleg, og efter 20 minutter var altid farlige Bas Dost tæt på, da hans hovedstød kun akkurat gik over mål.

Ti minutter senere begik Dedryck Boyata straffespark, og så havde Andre Silva en gylden mulighed for at bringe gæsterne foran. Det gjorde han med en hård afslutning i venstre side af målet. 1-0 til Frankfurt.

Syv minutter senere blev føringen fordoblet. Daichi Kamada sendte et frispark ind i feltet, som Bas Dost kom højest på. Denne gang var angriberen skarpere, da hans headede bolden ned i jorden og ind i venstre side af målet. 

Mere skete der ikke inden pausen, og derfor stod det 2-0 til gæsterne, da dommeren fløjtede første halvleg af.

Hertha Berlin tog konsekvensen af den dårlige første halvleg og skiftede tre spillere i pausen.

Og det så ud som om, det virkede, for Hertha Berlin havde et helt andet udtryk i anden halvleg. Hjemmeholdet sad på tingene og presse Frankfurt i bund fra halvlegens start.

Matheus Cunha og indskiftede Jhon Cordoba var en konstant kilde til uro for Frankfurt i anden halvleg, men Hertha Berlin havde svært ved at få reduceret.

I stedet udnyttede Frankfurt deres tid på Herthas halvdel til fulde, da Sebastian Rode afsluttede fra kanten af feltet. Hans afslutning skruede uden om Alexander Schwolow i målet og gik ind via stolpen. 3-0 til Frankfurt.

Hertha Berlin fortsatte med at være på bolden, men det var stadig småt med åbne målchancer. Efter 78 minutter tog midterforsvareren Jordan Torunarigha i rent trods et løb frem i venstre side med bolden.

Han endte med at komme hele vejen igennem, hvorefter han slog et hårdt fladt indlæg ind i det lille felt. Det ramte Frankfurts Martin Hinteregger, der fik sendt bolden i eget net. 3-1 og et lille håb for Hertha Berlin.

I kampens 87. minut kom hjemmeholdet tæt på endnu en reducering, da Maximillian Mittelstädt ramte Niklas Stark i panden med et indlæg, men Kevin Trapp fandt en flot redning frem.

Minuttet efter var satsningen ved at koste Hertha i den anden ende, da Aymen Bakok fik en friløber, men hans misbrugte chancen, da han skød forbi.

Mere blev det ikke til i kampen, og derfor kunne Frankfurt tage hjem fra den tyske hovedstad med alle tre point.

Med resultatet lægger Frankfurt sig i spidsen i Bundesligaen for en stund, mens Hertha er at finde på sjettepladsen.


Af Jonas Nielsen
Torsdag 29. oktober
Onsdag 28. oktober
AaB-chef om ny træner: Vi afsøger markedet
15:49
Coronavirus - snart ovre?
15:48
SERIE A
15:39
SønderjyskE leder efter bedre baner
15:38
Mancini om klubløs Balotelli: Har ondt af ham
15:37
Sulten Sloth vil i gear: Jeg er godt med fysisk
15:35
AC Milan - Tilbage i Europa!
15:34
AC Milan - Tilbage i Europa!
15:32
Helsingør skriver kontrakt med Casper Sloth
15:32
Claus T. om manglende støtte: Det strammer til
15:27
Jacob Friis stopper i AaB af personlige årsager
15:25
Sulten Sloth vil i gear: Jeg er godt med fysisk
15:23
AaB-boss om Ståle: Ved ikke om han er ledig
15:22
Sulten Sloth vil i gear: Jeg er godt med fysisk
15:22
Sulten Sloth vil i gear: Jeg er godt med fysisk
15:22
Fremad A. henter tidligere Hvidovre-keeper
15:19
AaB-boss om Ståle: Ved ikke om han er ledig
15:18
AaB-boss om Ståle: Ved ikke om han er ledig
15:17
Claus T. om manglende støtte: Det strammer til
15:16
Sulten Sloth vil i gear: Jeg er godt med fysisk
15:16
AC Milan - Tilbage i Europa!
15:16
AaB-boss om Ståle: Ved ikke om han er ledig
15:13
Premier League tips 2020/2021 - Vi kører igen...
15:13
Barca sejrede efter annulleret Morata-hattrick
15:09
Sulten Sloth vil i gear: Jeg er godt med fysisk
15:06