League 1 -EFL godkender 23-årig som Sunderland-ejer
2021-02-18 17:14:53
Foto: Getty Images

EFL godkender 23-årig som Sunderland-ejer

Sunderland bekræfter på sin hjemmeside, at den blot 23-årige Kyril Louis-Dreyfus er ny majoritetsejer i klubben, efter EFL har godkendt overtagelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

League 1-klubben Sunderland har torsdag officielt fået ny majoritetsejer, da EFL har godkendt den 23-årige Kyril Louis-Dreyfus' overtagelse af 74 procent af aktierne i klubben.

Det oplyser Sunderland på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at Louis-Dreyfus også bliver formand i klubben med øjeblikkelig virkning.

På hjemmesiden fortæller den nu tidligere majoritetsejer, Stewart Donald, at man fandt Louis-Dreyfus' bud som det bedste til at sikre succes og bæredygtighed i klubben.

Kyril Louis-Dreyfus er søn af milliardæren Robert Louis-Dreyfus, der inden sin død i 2009, ejede franske Marseille.

Sunderland har over de seneste år været på lidt af en deroute, da den traditionsrige klub rykkede ned fra Premier League i 2017. Sæsonen efter rykkede man ud som nummer sjok i Championship, og siden har holdet altså været i League 1.

I League 1 er holdet i øjeblikket nummer nummer syv og altså udenfor playoff-pladserne om oprykning.

Klubben sikrede sig i ugens løb en tur til Wembley, da Sunderland slog Lincoln City i EFL Trophy-turneringen.

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce