Luk

EFL vil have tilskuere-test i pokalfinale

| England | 0 kommentarer

Infoboks

Englands premiereminister Boris Johnson har bebudet at fans er tilbage til sportsbegivenheder i maj, men EFL vil have det til at ske til pokalfinalen i april. 

Mandag offentliggjorde Englands premiereminister Boris Johnson planen for genåbningen af landet. 

Den plan indebærer, at tilskuere igen kan være til stede til fodboldkampe fra den 17. maj, hvilket vil betyde, at engelske fodboldfans kan overvære sidste spillerunde af Premier League. 

Her skal det naturligvis nævnes, at der ikke er tale om fuld kapacitet. 

Før den 17. maj spilles dog de to pokalfinaler i England. 25. april spilles dette års EFL Cup-finale mellem Tottenham og Manchester City. 

Her vil EFL have tilladelse til at lave en tilskuere-test, hvor stadion kan fyldes til en tredjedel af kapaciteten. Da finalen spilles på Wembley med plads til 90.000 tilskuere, vil det altså sige, at der er tale om 30.000 tilskuere til kampen. 

Det skriver EFL i en meddelelse. 

- Med EFL Cup-finalen den 25. april og kulminationen på den regulære EFL-sæson den 8./9. maj, så ser vi frem til at drøfte med regeringen et pilotprogram, hvor vi arbejder på at byde så mange fans som muligt velkommen til play off-finalerne, der afslutter sæsonen.  

FA Cup-finalen spilles den 15. maj. 


Af Andreas Roesen
Lørdag 27. februar