

Santi Cazorla har i de seneste par år bøvlet voldsomt med en fodskade, der har krævet flere operationer og truet spanierens karriere.
Men tirsdag aften fik den tidligere Arsenal-spiller endelig lidt oprejsning. Efter 21 måneder uden en eneste fodboldkamp blev han skiftet ind for Villarreal, som mødte Hercules i en testkamp.
Den vævre offensivspiller var senest i kamp tilbage i oktober 2016, da han spillede en Champions League-kamp for Arsenal mod Ludogorets.
Indskiftningen af Santi Cazorla kom efter 57 minutter af testkampen, som endte 1-1.
Santi Cazorla har ikke kontrakt i Villarreal, men har fået lov at træne med i opstarten. Om det kan udvikle sig til en fast aftale er endnu uvist.


Villarreal
La Liga
Træningskampe
























