Luk

Efter Danmark-test: Svensker er corona-smittet

| UEFA Nations League A | 11 kommentarer

Infoboks

Forsvarsspilleren Carl Starfelt spillede onsdag landskamp mod Danmark, og dagen efter blev han testet positiv for coronavirus, meddeler det svenske fodboldforbund.

Corona-situationen var det helt store tema før onsdagens træningskamp mellem Danmark og Sverige, og nu er en spiller i den svenske lejr efterfølgende blevet testet positiv.

Fredag oplyser Sveriges fodboldforbund på egen hjemmeside, at Carl Starfelt, der var i startopstillingen mod Danmark, afleverede en positiv coronatest torsdag - altså dagen efter træningskampen i Brøndby.

- Carl har det godt og vil nu være isoleret på sit hotelværelse i henhold til UEFA's protokol og lokale regler for at undgå smitte, siger landsholdslægen Anders Valentin.

Sverige spiller lørdag hjemmekamp mod Kroatien i Nations League.

DBU oplyser til bold.dk, at Carl Starfelts positive coronatest ikke får nogen betydning for det danske landshold.


Af Martin Schmidt
Søndag 17. januar