Luk

Luk

Efter dødsulykke: Vrede over Heracles-spiller

| Æresdivisionen | 4 kommentarer

Infoboks

Heracles - Excelsior
Op/nedrykningsspil (21/05)
Oddset 1,77 3,85 3,75
bet365 1,80 4,00 4,10

Heracles har valgt, at de ikke længere vil udtage Rai Vloet til kamptruppen, efter han var involveret i en ulykke, som kostede et fireårigt barn livet. Alle involverede har godt af fred, lyder det fra klubben.

Tilbage i november måned var Heracles' Rai Vloet involveret i en bilulykke, da han kørte ind i et andet køretøj, som endte med at koste livet for et fireårigt barn.

Hollænderen var den 10. januar tilbage på træningsbanen for første gang siden ulykken, men han får ikke lov til at spille flere kampe for klubben i det næste stykke tid.

Det fortæller teknisk direktør Tim Gilissen til klubbens hjemmeside.

- Alle involverede har godt af fred efter al den uro, der var i sidste uge. Siden dødsulykken har sorgen for offerets familie haft højeste prioritet. Det følelsesmæssige engagement fra tilhængerne, sponsorerne og klubben er enormt. Vi håber hver især, at freden vil vende tilbage.

Gilissen refererer i sin udtalelse til en kamp i sidste uge, hvor Vloet faktisk blev indskiftet for Heracles, og det skabte en masse postyr i Holland.

Klubbens fans valgte blandt andet at omringe holdbussen efterfølgende og vise deres store utilfredshed med Vloets indhop, skriver flere hollandske medier.

Hollandsk politi har allerede bekræftet, at Rai Vloet sad bag rattet i bilen, hvor alkohol desuden var indblandet, og det skulle blandt andet have været grunden til vreden hos fansene. 

Der er fortsat ikke fældet dom i sagen.


Af Raymund Nelausen
Fredag 20. maj
Torsdag 19. maj