Luk

Efter EM-exit: Nordmakedonien skifter træner

| EM | 0 kommentarer

Infoboks

Nordmakedonien siger farvel til landstræner Igor Angelovski, der selv har ønsket at stoppe. Afløseren bliver U21-landstræner Blagoja Milevski.

Nordmakedonien har i kølvandet på EM valgt at skifte ud på landstræner-posten.

Faktisk er det Igor Angelovski, der selv har valgt at søge nye udfordringer, efter han har siddet på positionen siden oktober 2015.

Ny mand i spidsen for Nordmakedonien bliver 50-årige Blagoja Milevski, der de seneste to år har været U21-landstræner for landet. Han overtager jobbet den 1. august.

Det meddeler det nordmakedonske fodboldforbund lørdag, hvor de samtidig takker Igor Angelovski for nogle gode og succesfulde år.

45-årige Angelovski nåede 52 kampe som nordmakedonsk landstræner, som altså kulminerede med en plads ved EM denne sommer, hvor de tabte alle tre gruppekampe.

Det var Nordmakedoniens første EM-slutrunde nogensinde.


Af Sara Margren
Fredag 23. juli