Luk

Efter fadæse: Argentina udtager tre PL-spillere

| International | 0 kommentarer

Infoboks

Newcastle - Tottenham
Premier League (17/10)
Oddset 3,20 3,60 2,15
bet365 3,20 3,60 2,15

Argentina har udtaget tre spillere fra Premier League, som ellers har forbudt klubberne at frigive landsholdsspillere til lande på Storbritanniens røde liste. Sidst endte det i en fadæse mod Brasilien.

I august endte landskampen mellem Argentina og Brasilien i en stor fadæse, da den efter få minutter blev suspenderet af de brasilianske sundhedsmyndigheder for brud på karantæne-reglerne i landet.

Det drejede sig om fire spillere fra Premier League - to fra Aston Villa og to fra Tottenham - der ifølge myndighederne ikke havde overholdet corona-reglerne.

Nu har Argentinas landstræner, Lionel Scaloni så udtaget sin landsholdstrup til de kommende VM-kvalifikationskampe, og her finder man tre spillere fra Premier League.

Tottenham-duoen Giovani Lo Celso og Cristian Romero er sammen med Aston Villa-keeper Emiliano Martinez udtaget ligesom ved sidste samling, og det er de på trods af, at Argentina fortsat er på Storbritanniens røde corona-liste.

Dermed står de tre spillere til at skulle i karantæne i 10 dage, når de kommer tilbage til Storbritannien og vil dermed glippe Premier League-kampene i weekenden 16.-17. oktober.

I august forbød Premier League klubberne at frigive landsholdsspillere til lande i de røde zoner på verdenskortet, men visse spillere tog af sted alligevel.

Nu må vi så se, om de tre spillere får lov at komme af sted - og om der venter endnu en fadæse.

Argentina møder Paraguay ude samt Uruguay og Peru hjemme fra 8. til 15. oktober.


Af Sara Margren
Søndag 17. oktober
Lørdag 16. oktober