AC Horsens har i efterhånden flere år levet uden hovedsponsor, men nu har klubben løftet sløret for et splinternyt samarbejde med virksomheden NG Zink A/S.
De to parter er blevet enige om et hovedsponsorat, som kommer til at løbe helt frem til udgangen af 2023.
- Vi er både glade og stolte over, at vi har indgået en aftale om et hovedsponsorat med NG Zink A/S, siger AC Horsens-direktør Kristian Nielsen til klubbens hjemmeside.
- Vi har siden slutningen af 2017 spillet med NG ZINK på brystet, og vi indledte en positiv dialog med direktør Christian F. Johansen i sensommeren 2018, og det har altså resulteret i en rigtig god aftale, der skaber værdi for begge parter. Vi ser frem til et på alle måder fantastisk samarbejde, siger Kristian Nielsen.
Til Horsens Folkeblad fortæller direktøren, at man i samarbejde med den nye hovedsponsor vil igangsætte initiativer, som blandt andet skal være med til at lokke flere folk på stadion i Horsens.
AC Horsens har været uden hovedsponsor siden 2015.


AC Horsens
3F Superliga































