Luk

Efter karrierestop: Kroos bliver træner i Union

| Union Berlin | 1 kommentar

Infoboks

Hertha Berlin - Union Berlin
DFB Pokal (19/01)
bet365 2,62 3,40 2,60

Felix Kroos stoppede sin aktive karriere i sommers, men nu har tyskeren fået fremtiden på plads. Kroos skal nemlig være en del af trænerteamet på Union Berlins U19-mandskab.

30-årige Felix Kroos lagde tilbage i juli måned støvlerne på hylden, og dermed havde han spillet sin sidste kamp i karrieren, hvor han sluttede af hos Braunschweig.

Nu ved Kroos så, hvad han skal bruge fremtiden på, da han går trænervejen hos Union Berlins U19-mandskab. Her skal Kroos nemlig være assistent for Andre Vilk.

Det meddeler klubben fredag aften.

Kroos er dog ikke et nyt ansigt i den tyske hovedstadsklub, da han faktisk har været praktikant på U19-mandskabet siden september. Lillebroderen til Real Madrids Toni Kroos har desuden tidligere spillet for Union over flere omgange.

- Jeg er meget glad for at være tilbage i min klub, og jeg er taknemmelig for den mulighed og den tillid, som Union har vist mig på trods af min begrænsede erfaring som træner. 

- Men jeg er overbevist om, at jeg vil hjælpe gutterne og udvikle mig yderligere. Derfor ser jeg frem til at arbejde sammen med André Vilk og hele U19-holdet, udtaler Felix Kroos til klubbens hjemmeside.

Felix Kroos nåede også at repræsentere Hansa Rostock og Werder Bremen gennem sin aktive karriere, hvor det i alt blev til 80 kampe i Bundesligaen.


Af Raymund Nelausen
Mandag 17. januar