Luk

Efter Kolding-fyring og DBU: Mølkjær til FCM

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Infoboks

Ludogorets - FC Midtjylland
Europa League Gruppe F (09/12)
Oddset 5,20 3,90 1,67
bet365 5,00 4,00 1,65

FC Midtjylland har tilknyttet 35-årige Morten Mølkjær som ny talenttræner, efter han tidligere på året blev fyret i Kolding IF og siden var tilknyttet DBU's ungdomslandshold.

FC Midtjylland har sikret sig en ny talenttræner i form af den tidligere Aarhus Fremad- og Kolding IF-træner Morten Mølkjær.

35-årige Mølkjær kommer til at arbejde med at forstærke talentudviklingen i FCM-akademiets yngste segment, hvor Mølkjærs fokus bliver U13-U15.

Mølkjær blev tidligere på året fyret i 1. divisionsklubben Kolding IF efter tre kampe af forårssæsonen, og siden blev han tilknyttet i DBU, hvor han var med omkring det danske U16-landshold.

I FCM jubler akademichef Flemming Broe over tilgangen af Mølkjær.

- Vi er utroligt glade for at få Morten ind i klubben. Han kommer med en enorm erfaring, som vi kan drage nytte af, og samtidig passer hans personlighed og faglighed rigtigt godt til vores talentafdeling, fortæller Flemming Broe til FCM.dk.

Mølkjær har desuden fortid i AGF's ungdomsafdeling. Han er i besiddelse af UEFA's Pro-licens.


Af Jonas Dalgård

3 kommentarer

StoutPåStadion 14:13          
Det er stadig den mest legendariske slagsang i dansk fodbold. Måske kun overgået af ALLE SKAL DØ
Sassy 16:17          
Ham bliver de glade for. Havde ellers håbet han kom hjem til Århus som assistent.
Onsdag 8. december
Tirsdag 7. december