Luk

Efter konflikt: Stuhr melder fra til afskedskamp

| Allsvenskan | 9 kommentarer
Efter konflikt: Stuhr melder fra til afskedskamp
Foto: Getty Images

Den danske målmand Kevin Stuhr Ellegaard har sygemeldt sig til sin afskedskamp på hjemmebanen i Elfsborg mandag aften.

Kevin Stuhr Ellegaard skulle mandag aften hyldes ved Elfsborgs sidste hjemmekamp i sæsonen, som samtidig også er målmandens sidste i klubben, men danskeren har meldt fra.

- Han er syg. Han fortalte han i morges (søndag morgen, red.),siger træner Jimmy Thelin til Borås Tidning.

- Jeg ved ikke (om han dukker op, red.), men jeg håber det. Det kommer an på, hvordan han har det. Han var udtaget til kampen, men han ringede og fortalte, han havde problemer med maven, siger træneren.

36-årige Stuhr Ellegaard har ikke lagt skjul på, at han er utilfreds med den måde, Elfsborg har holdt ham hen i forhold til hans kontraktudløb til vinter.

- Nu hvor transfervinduet er lukket, fortæller de, at jeg ikke må være her mere. Jeg har familie, hus og to måneder tilbage af min kontrakt. Jeg har gjort alt for Elfsborg og altid sat Elfsborg først. Er det den respekt, man fortjener efter otte år i klubben, sagde danskeren til Borås Tidning i september.

- Jimmy er bange for stærke personligheder. Men man kan ikke behandle folk på hvilken som helst måde.

Stuhr Ellegaard har været i Elfsborg siden 2012 og har spillet 269 kampe for klubben, som han også fortsat er anfører for.

Elfsborg møder IFK Göteborg på hjemmebane mandag aften.


Af Sara Margren
Lørdag 16. november
Fredag 15. november