Luk

Efter maveonde: Belgisk stjerne skal tage på

| EM | 2 kommentarer

Infoboks

Real Madrid - Leganes
La Liga (30/10)
bet365 1,22 6,00 12,00
NordicBet 1,25 6,75 10,50
Oddset 1,23 6,30 10,50

Roberto Martinez bekræfter, at Thibaut Courtois har været ramt af et maveonde, som kræver, at han tager nogle kilogram på.

Thibaut Courtois måtte efter første halvleg af Real Madrids Champions League-kamp lade sig udskifte.

I spanske medier blev der spekuleret i, at belgieren var ramt af angst, men det blev skudt ned af Real Madrid, som slog fast, at der var tale om et maveonde.

Det bakker Belgiens landstræner Roberto Martinez nu op om og opfordrer samtidig til, at Courtois får noget i skrutten.

- Der er ingen problemer med angst. Han skal tage mellem halvandet og to kilogram på, siger Roberto Martinez ifølge as.com.

Thibaut Courtois har i sin tid i Real Madrid lukket et hav af mål ind, men landstræneren har langt fra mistet troen på sin keeper, der da også præsterer i hjemlandets farver.

- Jeg er overbevist om, at han er verdens bedste målmand, siger Roberto Martinez, som samtidig slår fast, at Courtois er klar og træner med i Belgien-truppen.

Thibaut Courtois og resten af Belgiens trup forbereder sig til EM-kvalifikationskampene mod San Marino og Kasakhstan.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

2 kommentarer

Tropico 20:31          
Jeg er overbevist om, at han er verdens bedste målmand
Måske han mener verdens bedste belgiske målmand?
Over 9000 22:27          
Det må næsten være det han mener. Det kan ikke være andet.
Onsdag 23. oktober
Tirsdag 22. oktober