Der er økonomiske problemer i Næstved Boldklub, og det har blandt andet ført til en strid mellem de tidligere ejere med Peter Birk i spidsen og de nuværende ejere Fabian Ernst og Alex Quaye.
Stridens kerne handler om, at de tidligere ejere af Næstved Boldklub ikke havde fået betaling for et afdrag fra klubbens nye ejere.
Nu har de to parter forhandlet en aftale på plads.
Søren Jakobsen, der har forhandlet aftalen på plads på vegne af de tidligere aktionærer i Næstved Boldklub, siger til Sjællandske, at de tidligere ejere får deres penge, dog ikke det hele på en gang.
- Vi har fået lavet en aftale, så vi får halvdelen af de penge, vi skulle have haft den 1. juli nu her med det samme, og den anden halvdel får vi på et senere tidspunkt, fortæller Søren Jakobsen til Sjællandske.
Han siger derudover, at det var vigtigt for de tidligere ejere at finde en løsning angående fremtidige betalinger. Her har Fabian Ernst og Alex Quaye givet udtryk for, at de gerne vil drive klubben videre, selv hvis det bliver til nedrykning til 2. division.
Næstved Boldklub er lige nu nummer 11 i 1. division og har ni point op til Hvidovre IF over stregen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Næstved Boldklub
Betinia Liga
































