Cadiz -Eftertragtet Jønsson: Har afvist konkret tilbud
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2022-01-18 15:05:00
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Eftertragtet Jønsson: Har afvist konkret tilbud

Jens Jønsson fortæller til bold.dk, at han i det nuværende transfervindue har afvist et konkret tilbud fra en klub, der gør sig til i en af de bedste ligaer i verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 21. runde

FT

CAD

2 - 2

ESP

Der er konkret interesse for den danske midtbanespiller Jens Jønsson, der har kontraktudløb i Cadiz til sommer. 

Midtbanespilleren fortæller til bold.dk, at han efter en temmelig kaotisk periode i Cadiz med udskiftning på trænerposten er glad for at mærke, at der er interesse for ham.

- Lige nu er jeg åben for meget. Jeg er både spændt på det nye projekt her, og der er også en kontrakt i min klausul, som gør, at klubben kan forlænge den et enkelt år, hvis en række ting er opfyldt. Men jeg finder trøst i, at jeg egentlig har haft en del interesse allerede og har afvist tilbud og så videre, siger han.

29-årige Jens Jønsson bekræfter, at interessen og det konkrete tilbud er faldet i løbet af det nuværende transfervindue. Han fortæller, at der blandt andet har været et tilbud fra en af de bedste ligaer, som han dog valgte at takke nej til. 

- Der har blandt andet været et fra en af de bedste ligaer, men ikke noget jeg fandt attraktivt. Alt efter hvem der ser, er det vel fra en af de tre/fire bedste ligaer. Så kan du selv gætte, om det er England, Spanien, Italien eller Tyskland, siger han og afviser at komme det nærmere.

- Der skal tre til tango

Det danske midtbanespiller understreger, at han er glad for sin tilværelse i Cadiz, men at han også er åben for et skifte, hvis det rette tilbud for alle parter lander på bordet. 

- Der skal tre til tango i det her tilfælde. Klubben skal være tilfredse med tilbuddet, og så skal der være en klub, som vil have mig, og som jeg gerne vil til. Man må se på det, hvis det opstår. Men jeg bliver ikke for en hver pris, og jeg skifter heller ikke for en hver pris, siger han.

Er der noget, som rører på sig lige nu, som du tænker godt kunne blive spændende, hvis alle tingene bliver opfyldt? 

- Det er her, hvor jeg er nødt til at sige, at det har jeg ikke nogen kommentar til.

Jens Jønsson fortæller, at hans overvejelser omkring fremtiden også bliver påvirket af hans landsholdsambitioner. Efter EM-udtagelsen glippede i sommer, går han nemlig målrettet efter at være blandt landstræner Kasper Hjulmands udvalgte til VM i november.

- Det er klart, at det fylder noget. Jeg missede EM, og det var en kæmpe, kæmpe skuffelse. Nu er der så et VM, som jeg skal arbejde sindssygt hårdt for at komme med til. Der er nogen foran mig i køen, men det er et kæmpe mål, siger han.

Jens Jønsson står noteret for fem A-landskampe, hvori det er blevet til 204 minutters spilletid.

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 21. runde

FT

CAD

2 - 2

ESP

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce