LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Egho sikrede Randers sejren i Hobro

| Superligaen | 3 kommentarer
Highlights: Marvin Egho skyder de tre point hjem til Randers efter 1-0 over Hobro
Rasmus Bertelsen om Randers FC’s svre periode: Vi trimmede truppen
Highlights: FC Nordsjllands tidlige ml resulterede kun i et enkelt point i kampen mod Randers
Highlights: Hobro trak det lngste str i en kamp der kunne have get begge veje
Egho sikrede Randers sejren i Hobro
Foto: Getty Images / Lars Rnbg
Marvin Eghos første mål i Randers-trøjen gjorde østrigeren til matchvinder, da kronjyderne lørdag vandt med 1-0 ude over Hobro. 

Hobro jagtede den fjerde hjemmebanesejr på træk, da Randers kom på besøg på DS Arena til lørdagens enlige Superliga-kamp.

Yaw Amankwah fik sin første startplads for værterne siden midten af september, mens en skade til Mathias Haarup under opvarmningen betød, at Frans Putros blev kastet ind på venstre back. Hos Randers var Erik Marxen igen med i kronjydernes startopstilling.

Det var værterne, der kom bedst ud til opgøret og fik lagt et godt pres på Randers med en masse indlæg fra kanterne. Som oftest var Julian Kristoffersen målet for Hobro-spillerne, og gæsterne havde svært ved at håndtere den tårnhøje angriber.

Efter otte minutter fik nordmanden en gylden mulighed for at heade Hobro i front, men Kristoffersens hovedstød manglede præcision og gik snært forbi højre stolpe.

Randers-spillerne havde generelt svært ved at havne op med værternes fysik i indledningen, men som halvlegen skred frem, kom gæsterne bedre med.

Efter 27 minutter var det dog igen Hobro, der kom tæt på efter et flot gennembrud i højresiden. 

Emmanuel Sabbi kom til baglinjen og sendte bolden skråt bagud til Mikkel Mejlstrup Pedersen, men den unge midtbanespillers afslutning savnede dog både saft og kraft.

Mod pausefløjtet fik Randers for første gang lagt et tryk på værternes felt, men dog uden at kronjyderne for alvor blev farlige. 

Det chancefattige kampbillede fortsatte i anden halvleg, hvor begge hold kæmpede med at holde fast i bolden i en yderst rodet affære. 

Det var dog gæsterne, der langsomt fik tilkæmpet sig til et overtag, og efter 62 minutter kom Erik Marxen til en afslutning fra distancen, men Jesper Rask kom godt ned og fik slået bolden ud til siden.

Hobro-keeperen skulle vise sig som redningsmanden fem minutter senere, efter at Yaw Amankwah hev Mikael Boman omkuld i feltet, og så pegede dommeren på straffesparkspletten.

Saba Lobjanidze skulle eksekvere, men Rask havde læst forsøget og reddede flot georgierens forsøg. 

Det skulle dog blive lidt af et antiklimaks for Hobro-keeperen, der ikke fik meget hjælp fra sit forsvar, der igen i det 73. minut så skidt ud. 

En skidt clearing betød, at bolden faldt ned for fødderne af Marvin Egho, der med en resolut afslutning sendte sin første Randers-scoring i nettet.

Så skulle Hobro-spillerne frem i jagten på en udligning, og det gav plads den anden vej, hvor gæsterne havde flere muligheder for at afgøre kampen, som da André Rømer sparkede over få meter fra mål i det 87. minut. 

Eghos scoring blev dog kampens eneste, og dermed tikkede der tre point ind på Randers-kontoen, der sender holdet op på 22 point, mens Hobro er på sidstepladsen i Superligaen med 15 point. 


Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Casper Dalsten
Onsdag 12. december